af Redaktionen • illustrationer/fotos Fotos: Udlånt af Nanna Rosenfeldt-Olsen Illegal 7

Gode råd fra musikelskere

Generelle råd
Vær sammen med folk, du er tryg ved, og som har prøvet stoffet før.

Tag en lille prøvemængde, så du ved, hvordan du reagerer.

Drik helst ikke for meget sammen med stofferne.

»For at undersøge diverse stoffers virkningsprofil, dosering-forhold osv. kan jeg anbefale hjemmesiden erowid.org.«

– Raske Penge

Alkohol
Æd en masse.
Det får ikke kroppen til at absorbere alkoholen dårligere, du bliver bare langsommere fuld.

Drik vand til.
Det gør, at du ikke dehydrerer så let, hvilket er den største årsag til kraftige tømmermænd.

Cannabis
Hash virker stærkere stiv.
Så hvis du ikke er vant til at ryge, skal du måske holde igen med alkoholindtaget.

Kan virke angstprovokernde.
Så det er vigtigt, du er sammen med gode folk, der kan tage hånd om dig, hvis du får nedtur.

»I forhold til hashkagerne er det for mit vedkommende farligt, når man kombinerer det med intensiv druk.«

– Jacob

Kokain
Renheden i kokain varierer meget. Kokain er i gennesnit 29 procent rent i Danmark, og det varierer fra 2 til 78 procent.
Tag derfor en testdosis for
at se, hvordan det virker.
Det vil tage omkring 30-60 minutter. Herefter kan du justere dit indtag.

Undgå andre stimulanser. Sammen med alkohol kan du få uønskede reaktioner som panik og angstanfald og blive agressiv. Desuden bliver du udmattet hurtigtere.

Ikke for mange dage i træk.
Du opbygger hurtigt en tole- rance for kokain. Du har brug for mere, og dit high bliver ikke det samme igen.

MDMA
Renheden varierer.
MDMA i krystal- og pulverform er i gennemsnit 70 rent, men det varierer fra 32 til 88 procent. Tag derfor et testdyp for at se, hvordan det virker. Det kan tage alt fra 30 minutter til halvanden time.

MDMA er et lovedrug og kræver kærlighed. Så vær sammen med mennesker, du har det godt med.

Hvis du får nedtur, er det vigtigt, du er i trygge omgivelser. MDMA forstærker i øvrigt dit humør, så lad være med at tage det, hvis du har det skidt.

Hav en vandflaske på dig. Hvis du bruger MDMA til f.eks at danse hele natten, bliver du hurtigt dehydreret og kan glemme at drikke vand. Det er vigtigt at have in mente.

»Hvis du får det skidt på MDMA, er det vigtigt, at du er sammen med venner, der kan give dig tryghed.« – Simone

»Jeg er kommet til at tage for meget MDMA, fordi jeg var utålmodig. Men MDMA virker langsomt hos nogen, så chill med det.« – Simone

Svampe / LSD
Vær i trygge omgivelser. Psykedeliske stoffer påvirker dig mentalt, så du kan risikere at få angstlignende symptomer.

Hold dig til vennerne.
De kan hjælpe dig med at få det godt igen, hvis du får nedtur.

»Man skal være klar over, at en rus på LSD eller svampe varer otte til ti timer og kan være meget kraftig.« – Hans Peter

»For mig er svampe og LSD meget mere usikre stoffer, og dem tager jeg kun, når jeg er i kontrol over mine omgivelser.« – Anna Sofie

»Tag ikke LSD eller svampe alene, og hav gerne en ven eller to, der ikke er påvirket af stoffer, ved din side.« – Hans Peter

Kilde: The Global Drug Survey