I 2012 skærpede et flertal i Folketinget reglerne for at køre bil med cannabis i blodet. Med brug af nyt måleudstyr – narkometre – er politiet gået fra at vurdere, om føreren er påvirket, til at teste for spor af cannabis i blodet med det samme. Og det nye udstyr bruges flittigt: I 2011 fik 15 mennesker frakendt deres kørekort på grund af cannabis. I 2013 var det over 4.000.
To joints om ugen. Det er nok til at nå den bagatelgrænse, hvor politiet kan måle indholdet af cannabis i dit blod, så du kan blive fradømt dit kørekort i tre år. Det skyldes, at cannabis oplagres i dit fedtvæv og derved bliver i din krop i mange dage.
Ændringen har medført heftig debat, da den bevirker, at lejlighedsvise brugere af cannabis risikerer at miste kørekortet i tre år, selvom de egentlig ikke har udgjort nogen fare for trafikken. Der er nemlig ikke evidens for, at en minimal mængde af aktivstoffet tetrahydrocannabinol (THC) i blodet påvirker evnen til at køre bil.
Tolerancen for, hvor meget THC du må have i blodet, er sat på baggrund af, hvor lavt et indhold måleinstrumenterne kan registrere og ikke ud fra, hvornår der er tale om en rus. Resultatet er, at du kan ryge en joint til en fest fredag aften og blive knaldet af politiet mandag morgen på vej til arbejde.
Kroppen reagerer på stress
Men ifølge nogle forskere betyder lovgivningen i yderste konsekvens, at alle, som på et tidspunkt i deres liv har haft et cannabisforbrug, risikerer kriminalisering, hvis de kører bil. Det skyldes den måde, hvorpå kroppen reagerer på stress.
Cannabis virker på mennesker, fordi cannabis efterligner stoffer, vi selv producerer: De indre cannabinoider. Disse stoffer indgår i det, som hedder det indre cannabinoide system. En af dette systems mange funktioner er, at det aktiveres, når vi bliver stressede, og hjælper med at dæmpe vores stress-respons, efter vi har oplevet noget stressfyldt.
Systemet er en del af kroppens stressbremse, om man vil, og det sørger for, at vi ikke forbliver i en tilstand af panik, når det ikke længere er nødvendigt.
En af grundene til, at cannabis er interessant i behandlingen af forskellige angstlidelser, er netop, at stoffet lagres i fedtcellerne og bliver i kroppen. Noget tyder på, at kroppen kan hente cannabinoiderne frem igen, når den bliver stresset. Netop dette forhold er problematisk i relation til de nye færdselsregler, fordi cannabis – indtaget for længe siden – frigives i blodet under en ekstrem stress-respons.
Et eksempel fra det virkelige liv
I midten af 1990’erne sprang en australsk mand i døden, fordi hans faldskærm ikke åbnede sig. Obduktionen viste, at han havde høje mængder af cannabinoider i blodet. Hans venner og familie stod fast på, at han ikke havde været påvirket, inden han sprang, og at han godt nok brugte cannabis lejlighedsvist, men at det var længe siden, han sidst havde røget en joint.
Forklaringen skal måske findes i kroppens håndtering af stress. Under en stressrespons åbnes fedtcellerne, så man kan få glukose rundt til musklerne, så de har noget energi at arbejde med. Således bliver man klar til enten at løbe eller slås – det som også kaldes fight or flight mode.
Noget tyder på, at den store stressfaktor, det må have været at falde i døden, har stimuleret frigivelsen af alle de cannabinoider, som manden havde tilbage i sit fedtvæv. Forskerne kalder fænomenet for cannabinoid flashback, hvor tidligere cannabisbrugere, som har oplevet ekstrem stress eller vægttab, testes positive for stoffet THC længe efter, at de er holdt op med at bruge cannabis.
Pointen er, at hvis man på et tidspunkt i sit liv har lagret cannabis i sine fedtceller, kan man ikke være sikker på, at man lovligt kan køre bil. Hvis man ender i et biluheld, kan stressen fra denne oplevelse nemlig hente cannabinoiderne i fedtcellerne og derved give et positivt resultat – især hvis man har mange fedtceller.
En lejlighedsvis ryger af cannabis har derfor ingen chance for at vide, hvornår grænseværdierne er overskredet, fordi det vil afhænge af, om vedkommende bliver udsat for stress, inden vedkommende testes.
Hensigten med stramningen af loven
Lovændringen har været et vigtigt redskab i politiets indsats mod hashhandlen på Christiania, hvor strategien nu er at stresse køberne af cannabis for derved – ad omveje – at ramme pusherne. Politiet bruger den som et redskab til at stoppe “drive-in-handlen” med cannabis:
“Nu kan vi stå med narkometeret og tage dem, der kommer kørende i biler og er hashpåvirkede. Det bliver et redskab, vi kommer til at bruge mere og mere”, sagde Mikkel Brogaard, koordinerende indsatsleder for hashindsatsen uden for Christiania, til Berlingske i september 2013.
Men flere juraeksperter og politianklagere er bekymrede for retssikkerheden, fordi man har sat bagatelgrænsen meget lavere, end det er nødvendigt for at sikre færdselssikkerheden.
Politianklager Palle Lyngsø fra Københavns Politi sagde det meget klart i Information i februar 2015:
“Man bruger færdselsloven til at føre narkopolitik. Og det har nogle samfundsmæssige konsekvenser. Når man tager kørekortet fra unge mennesker i tre år, så fratager man dem også mange gange deres levebrød. Og det gør man måske uden at bevise eller påvise, at de har været til fare for trafikken”, sagde Palle Lyngsø til Information.
Før lovændringen gav samme forseelse kun en betinget frakendelse af kørekortet, men i dag bliver man straffet på samme måde, som hvis der var tale om spritkørsel. Problemet er, at man kriminaliserer en masse ellers lovlydige borgere, som ikke har været til fare for trafikken, men blot har gjort sig skyldige i at foretrække en joint frem for en flaske hvidvin som afstressningsmiddel fredag aften.
Ifølge Palle Lyngsø siger mange unge mennesker i retten, at det var flere dage siden, at de havde røget hash, og at de ikke var påvirkede:
“Det er mit indtryk, at mange af dem taler sandt”.
Sinikka Kvamme studerer statskundskab og psykologi på Aarhus Universitet og skriver speciale om cannabis og PTSD.
