Software på trip

Google har udviklet et program, som skal genkende ting i billeder. Cykler, hunde, fugle, hvad som helst. Programmet hedder DeepDream og er skabt til automatisk klassificering af billeder og genkendelse af for eksempel ansigter. Men dette stykke overvågningsteknologi har et syret biprodukt. Ved at “hacke” det en smule kan man få det til selv at generere billeder af den mest trippede slags. Softwaren producerer noget, der ligner visuelle oplevelser fra psykedeliske trip til forveksling, når den går i selvsving. Psych-hovederne har selvfølgelig for længst opdaget fænomenet. Resultatet af denne digitale vildfarelse ligner nemlig i sit billedsprog selve clicheen på psykedelisk undergrundskunst. DeepDreams ufrivillige produkter er blevet meget populære og der findes nu både websites og en app, hvor man sende sine egne billeder igennem softwaren og få dem tilbage i fordrejet form. Her følger nogle af DeepDreams visuelle softwaretrips.

(Visited 1 times, 1 visits today)