Illegal 9

Mandag

Af: Hilmar

Nogle ville formulere det på den måde at du risikerer at gå fra forstanden, medens andre vil sige, at du snarere risikerer at få forstand på noget der er så abstrakt eller besynderligt, at dit forsøg på at formidlede det, i mange tilfælde vil få dig til at fremstå, som det man i mangel på en mere specifik betegnelse vil kalde skør. Ikke desto mindre må det siges at du under indtagelse af psilocybin kommer i kontakt med noget der alt andet lige, opleves som værende meget reelt. Og i modsætning til eksempelvis alkohol, giver dig en skærpet oplevelse af verden frem for en reduceret oplevelse.

Klokken er to mandag eftermiddag. Der er blevet købt nødder, bær, tørrede frugter, og stillet et par glas vand frem mellem de to lammeskind der er bredt ud på gulvet ved siden af de store højtalere. Vi er to personer i lejligheden med en plan for øje. Ja og faktisk også alle mulige andre planer, som senere viser sig ikke at være realiserbare i den tilstand vi er på vej ind i. Dybest set var jeg egentlig klar over at vi ville blive rimeligt inaktive og bare ville komme til at ligge på gulvet. Men da vi jo med vores “bagage” har en indbygget forventning om at det meste af hvad vi fore-tager os, skal munde ud i en eller anden form for produkt, var det naturligt at forberede alt muligt, såsom at have tegnegrej, lydudstyr og diverse andre ting til at “tage noget med tilbage”, hvilket til min efterfølgende tilfredsstillelse viste sig at være ganske meningsløst. I køkkenet spiser vi sammen med nogle tørrede frugter hver især en identisk afmålt mængde tørrede psilocybin holdige svampe. Efter 40 minutters rumsteren og anden sporadisk gøren og laden, begynder sanserne langsomt, men konstant at formidle en stigende mængde information. Det er naturligt og yderst op-lagt at ligge sig på skindene, og en mange timer lang velassorteret spilleliste sættes i gang. Musikken er der bare. Den er et vigtigt element og begynder som alt andet i de afstemt tempererede omgivelser, tilsyneladene at frigive information om noget der ligger uden for tid. Jeg lukker øjenene og begynder at visualisere et yderst bemærkelsesværdigt og overaskene univers med en endeløs detaljerigdom. Det lader i første omgang til at være information om et stort maskineri der samtidig er organisk.Netop fordi de fysiske rammer er beha-gelige og ikke krævende er det muligt at fokusere roligt på den information der er blevet skabt adgang til. Jeg behøver ikke gøre nogen indsats for at visualiserer ting, de sker ganske af sig selv. Spiraler, harmoniske mønstre og komplekse fraktalsystemer viser sig, og morfer hele tiden til noget nyt. Musikken behandler mig kærligt og er overordentligt stimulerende. Efter nogen tid sætter jeg mig op og kigger ned i min hånd. Og bliver straks klar over at det er en voldsom beslutning, fordi det giver en meget dyb og konfronterende fornemmelse af indsigt i en historik der strækker sig uendelig langt. Jeg får en fornemmelse af at alt i vores omgivelser er et levende univers der manifesterer sig på forskellige måder. Jeg forsøger at fortælle hvad der forgår til min ven der ligger på det andet lammeskind, men det lader sig ikke rigtigt gøre, fordi der forgår for meget, til at det kan blive til ord der kommer ud af min mund. Jeg begynder at ærgre mig over at være gået i gang med at tale, og føler en ubehagelig fornemmelse af at have rodet mig ud i tågesnak, jeg ikke selv forstår noget af. Min ven kigger venligt og forstår, at det der blot skal til for at eliminere ubehaget er ordene “det er okay”. Vi kigger på hinanden nogen tid. Vi forstår det ikke giver mening at have en samtale. Vi begynder at grine. alt virker som en komedie af episke proportioner. Vi griner meget længe og bliver liggende på gulvet nogle timer, indtil vi atter er tilbage i et mere udadvendt modus. Hvad jeg tager med mig ud af denne tilstand er en meget dyb fornemmelse af lindring, som om nogle blokeringer er blevet fjernet. Jeg oplever en følelse der kan sammenlignes, med den følelse man som barn har, når man er færdig med at græde og efter-følgende tager den første store indånding.

Det er væsentligt for mig at sige at jeg ikke betragter det som hverken sejt, eller en del af “pensum” for det at være et under-søgende menneske, at tage psykedeliske stoffer. Enhver har sig egen sti. For nogle giver det mening, for andre ikke.