Magisk medicin mod depression

Forsøg med det psykedeliske svampestof psilocybin kan vise en ny vej for behandlingen af psykiske lidelser. Hjerneskanninger har vist, hvordan det åbner for en ændring af tankemønstre, og nu er nye videnskabelige undersøgelser fra anerkendte universiteter på vej til at påvise et stort potentiale ved brugen af psilocybin – det aktive stof i hallucinogene svampe – som led i behandlingen af depression og angst.

Hvis Freud så noget af det, vi kan nu, ville han formentlig springe begejstret op og sætte sig direkte ind til et af skrivebordene, hvor vi arbejder”, siger David Erritzøe.
Han er læge og hjerneforsker ved Imperial College i London, hvor han sammen med et hold af forskere er gang med et forsøg, hvor patienter, der lider af depression, og som ikke har haft succes med andre behandlinger, modtager psilocybin i et terapeutisk forløb. Pilotprojektet indeholder ikke en placebogruppe og er endnu ikke afsluttet, men i de foreløbige resultater beretter patienterne om en aftagen i deres depression, der er mindst lige så effektiv som allerede etableret behandling. Samtidig ventes det amerikanske universitet Johns Hopkins at komme med resultater fra en lignende undersøgelse i 2016.
“Jeg tror ikke på, at der findes et psykiatrisk wonderdrug. Men for nogle kan psilocybin være et redskab til at få dem til at komme videre fra deres depression – muligvis også fra angstsygdomme”, siger den danske hjerneforsker.

Et paradigme af lethed
Det er et symposium i København, der giver en forsmag på psilocybinens potentiale. David Erritzøes kollega Robin Car-hart-Harris taler i Videnskabernes Selskab om ny vej for behandlingen af psykiske lidelser som depression til en gruppe af verdens førende neurologer og farmakologer fra universiteter som Cambridge, Oxford og Harvard. “De fortæller ofte om en følelse af lethed”, siger Robin Carhart-Harris fra talerstolen, da en tilhører spørger til svarene fra for- søgspersoner, der har modtaget psilocybin. Letheden består i en oplevelse af at blive fri for nogle af de byrder, der er forbundet med det daglige liv som depressiv, fortæller forskeren og peger på, at vejen dertil ofte går gennem en indsigt i egne følelser og en form for forløsning eller tilgivelse, der kan knytte sig til bestemte relationer i personens liv.

Tankebaner gror fast
Forskerholdet fra Imperial College har allerede påvist med hjerneskanninger, hvorfor psilocybin har et potentiale ved behandling af depression. Stik imod forskernes forventning har det vist sig, at stoffet faktisk dæmper aktiviteten i de om- råder i hjernen, hvor depression har det med sætte sine spor. Gennem opvæksten danner vi alle faste mønstre for, hvordan vores forestillinger om os selv og andre dannes. For folk med depression har de tankebaner tendens til at gro særligt fast, og det er det mønster, psilocybin midlertidigt mudrer til under rusen.

Mere i live
I København står Robin Carhart-Harris foran en projekteret oversigt over nedadgå- ende grafer, der viser, hvordan deltagerne i forsøget oplever graden af deres depression i løbet af tre måneder med indtagelse af psilocybin. Hver graf repræsenterer en deltager, og for hovedpartens vedkommende går de i en bue nedad til en normal tilstand for derefter at stige lidt igen til et lavere stadie end udgangspunktet. “Nogle fortæller om forskellen i forhold til andre stoffer. De har også haft succes med andre behandlinger med psykofar- maka, som også har givet dem en følelse af at være mindre deprimeret, men samti- dig har de også følt sig som mindre af sig selv. Det her giver dem i stedet en følelse af at være mere i live”.
Til sidst beder en tilhører Robin Carhart- Harris om at forholde sig til en opfattelse af at, psykedeliske stoffer kan være en flugt fra virkeligheden. Virkningen af psilocybin er ofte den helt modsatte, fortæller den engelske forsker. Han gengiver et eksem- pel på en forsøgsperson, der var vant til at føle en afstand til folk i metroen i London og en manglende forståelse for deres an- sigtsudtryk. Efter behandlingen kunne han relatere til deres smil, og han følte en form for forbindelse med dem.
“En af vores unge psykiatere har be- skrevet behandlingen meget godt. Vi sad og snakkede om et potentielt paradigme-skifte inden for behandling af psykiske li- delser, da hun sagde, at den her form for behandling tager udgangspunkt i, at man sætter sig ved siden af problemet frem for at sætte sig oven på det”, siger Robin Carhart-Harris.
Problemet er i den henseende psykiske lidelser, der bliver mere og mere udbredte i den vestlige verden. Traditionelle behandlingsformer som lykkepiller er det, der sætter sig ovenpå udfordringerne.

(Visited 1 times, 1 visits today)