Hvad er en psykedelisk oplevelse? Mange har haft den, men kun få har været i stand til at beskrive den. Det er som om, at man i den bevidsthedsudvidede tilstand bevæger sig ind i et helt nyt land af psyken, hvor der endnu ikke er dannet sprog, der kan beskrive det, man oplever. Derfor falder meget af oplevelsen tilbage i ubevidsthed igen, når man vender hjem til den upåvirkede tilstand.
Vi kender det alle fra vores drømme: Vi glemmer det meste igen, når vi vågner. Det skyldes ikke dårlig hukommelse. Det skyldes, at det er svært at oversætte det, der sker i drømmene, til noget forståeligt for den vågne tilstand. For det, der sker i drømmene, er meget, meget mere, end den historie vi måske husker og fortæller os selv senere.
Jeg står jeg over for et lignende problem som den, der skal huske sine drømme, når jeg skal beskrive den psykedeliske oplevelse for jer. Jeg skal bruge ord til at beskrive den, men hvilke ord vækker genklang hos jer? Da alle ord beskriver ting eller begreber, som er “kendte” og dermed er en del af den kollektive bevidsthed, findes der så overhovedet ord, der kan beskrive noget, som foregår på et så underbevidst plan?
Jeg har haft mange psykedeliske oplevelser gennem mit liv. Både de stof-inducerede og de, der er kommet spontant og gennem meditation. Ordet “psykedelisk” kommer fra græsk og betyder “bevidsthedsåbenbarende”, og som sådan er begrebet ikke knyttet til de stof-inducerede oplevelser alene. I princippet er der heller ikke nogen forskel på oplevelsen, om den er stofinduceret eller ej, men den stofinducerede oplevelse er ofte en tand dybere og mere gennemgribende i alle sanser.
I det følgende er det den stof-inducerede, psykedeliske oplevelse jeg refererer til, når jeg taler om den psykedeliske oplevelse.
Sprog og psykedelika
Terrence McKenna (amerikansk psykedeliker og filosof, 1946-2000) mente, at vores primale forfædre blev inspireret til at lave sprog ved at indtage psilocybinsvampe. I hans kontroversielle evolutionsteori: “The Stoned Ape Theory” (på dansk: “Den stenede abe-teori”) forklarer han, hvordan vores forfædre blev trængt ud på den åbne savanne og begyndte at jage dyr og nyt fødemateriale, fordi regnskoven havde trukket sig tilbage efter den sidste istid og efterladt store områder med åbne græssletter. På deres jagt efter klovdyr mødte de uden tvivl de psilocybin-holdige svam- pe, der groede på klovdyrenes afføring, og derfra er det ikke svært at forestille sig, at de opdagede svampenes virkning, da de forsøgte at spise dem.
Terrence McKenna mente, at svampe- nes evne til at skabe synæstesi (et fænomen, der kan opstå på trip, når to sanser blandes sammen, så man f.eks. kan se lyd eller høre lys) var årsagen – eller i det mindste en kraftig inspiration – til menneskets sprogdannelse. Vores forfædre blev simpelthen bedre i stand til at se visioner af de lyde, de lavede.
Psykedelika og visioner
I gamle dage blev psykedeliske stoffer kaldt for hallucinogener, fordi man hæftede sig ved, at de ændrede synet i sådan en grad, at man kunne se “ting i luften”, der ikke var der normalt. Disse “ting i luften” blev klassificeret som syner – det var fantasibilleder og drømme, man så. I dag ved vi at psykedeliske stoffer gør meget mere end blot at skabe billeder på den indre nethinde.
Min erfaring siger mig, at det slet ikke er sanserne, som ændres under et trip, men opmærksomheden, der bliver bedre til at zoome dybere ind i det, den sanser.
Opmærksomheden holdes normalt tilbage af de fortolkninger, som hjernen konstant foretager af det, den sanser. Det skaber en følelse af at være adskilt fra verden. Men under påvirkning af psy- kedelika forsvinder dette fortolknings- lag delvist, og opmærksomheden bliver istand til at sanse så dybt, at den smelter sammen med det sansede. Vi oplever verden direkte frem for at se gennem “egoets briller” – sindets indre monolog om alting. Når dette sker, kollapser dualiteten mellem opmærksomhed og verden, og en tilstand af grænseløshed indfinder sig. Alting smelter. Kropsfornemmelsen flyder ud i kaskader af følelser, der bliver til hukommelses-billeder og drømme, som atter smelter ned til visuelle energi- formationer, der flyder sammen med den omgivende verden. På dette stadie er det mildest talt umuligt at se sig selv som ad- skilt fra verden.
Ved et højdosis-trip vil alle ens tanker, følelser og sansninger kunne opløses og smelte ud i disse energiformationer. Når det er sket, vil du opleve at du består af noget, der bedst kan beskrives som energi, der konstant transformeres og for- vandles i geometriske og fraktale strukturer (se beskrivelsen af fraktal længere nede i teksten). Hele tiden vil der gen- skabes hukommelses-billeder, følelser og tanker til lejligheden, som alle synes at være gjort af denne evigt transformerende energi.
Lige som holografiske billeder, der skabes af interferens mellem to bølger, synes også denne energi at kunne skabe hvad som helst. Selv kroppen opstår kun lejlighedsvis og kan synes intet mere end blot et avanceret hologram af dette kosmiske energihav, du er smeltet ud i.
Ofte har jeg set denne energi som sekskantede gitterstrukturer eller fraktaler i alle mulige størrelser, alt efter om jeg zoomer ind eller ud af dem. Lige fra mikroskopiske strukturer, der vokser ud af alting, til gigantiske portaler eller kanaler, der åbner sig, hvor visioner kan strømme igennem.
En anden egenskab ved denne energi er, at den fremkommer i en frekvens – en puls, som både kan ses og høres, hvis du lytter efter. Mærkes endnu dybere, kan pulsen sanses som prikken på huden, og den kan endda genfindes i følelser og tanker. Faktisk vil pulsen være i alt, som opmærksomheden rettes imod, fordi det er en egenskab ved opmærksomheden selv: Den oplever verden i en uendelig række af nu ́er – så hurtigt, at det, den ser, bliver sammenhængende.
Denne erkendelse kan føre til, at du mærker, hvordan hele verden “blinker i én puls” – én grundfrekvens. Her bliver alting pludselig til musik: Bilerne ude på vejen spiller i takt med fuglene, der syn- ger, og de tilfældige bankelyde, du før hørte fra en maskine et fjernt sted fra, falder nu i harmonisk takt med resten af lyd- billedet. Du kan ligefrem klappe i takt til det hele og dirigere, hvornår den næste lyd kommer! Mennesker, der taler, siger ting, der passer perfekt ind i den samme rytme. Det er som om hele Verden bevæger sig med EN bevægelse, blot fordi du er vågnet op af din uopmærksomhed, og er blevet ét med Verdens grundfrekvens.
Psykens singularitet
Hvad du oplever i dit trip ændres hele ti- den, alt efter hvordan opmærksomheden reagerer på verden. Man kan sige, at visionerne er et spejlbillede af opmærksomhedens tilstand: Er du bange og forsøger at skubbe dem fra dig, kan der dannes truende billeder, og stemningen bliver dæmonisk og uhyggelig. Ligeledes vil visionerne opleves som smukke og imødekommende, hvis følelserne også er det, og stemningen bevæger sig mod det paradisiske.
På en måde ser du altså dig selv, når du skuer ind i disse psykedeliske visioner.
På et højdosis trip vil du være fuldstændig blottet og udleveret til dig selv. Der er ingen måder, du kan lukke ned for den indre opmærksomhed, så længe trippet varer. Derfor er der ikke andet at gøre end at sige JA til trippet og udvise rummelighed og medfølelse med alt, hvad du oplever. Modstand på psykens gestalter vil blot føre til voldsomme indre kampe og sætte energien under tryk, fordi de gestalter, du kæmper imod, udspringer af din egen re- aktion på dem. Du kæmper mod dit eget spejlbillede.
På de mange trips, jeg har taget, har jeg efterhånden gjort denne erfaring:
Ved at blive bevidst om egen bevidsthed, kan du vågne op i nuet og bevæge dig mod en højere grad af bevidsthed. Opmærksomheden falder ind i sig selv, mod sin egen uudgrundelighed.
Dette fører paradoksalt nok til, at den samtidig udvides til at omfatte hele verden. Dualiteten mellem “indad” og “udad” kollapser, som bevidstheden går mod en stigende singularitet:
Jeg = Alt.
I en psykedelisk tilstand kan dette blandt andet opleves visuelt, hvor geometriske former falder indad (og udad!) mod en midte i en fibonacci-formet spiral.
Denne bevægelse kan vi genfinde i den matematiske fraktal Mandelbrot, når ligningen, der udregner fraktalen, bliver fanget ind i en singularitet og går imod uendelig.
Her skal lige kort forklares om fraktaler: En matematisk fraktal er dannet af en selvrefererende ligning, f.eks. fraktalen Mandelbrot hvis ligning lyder: X = X2 + C (tallene skal være komplekse, men det vil jeg ikke gå ind i her).
Denne ligning er selvrefererende, fordi dens ubekendte X står på begge sider af lighedstegnet. Når man i en computer repeterer ligningen uendelig mange gange bliver outputtet en smuk fraktal med uendelig mange asymmetriske former og med en uendelig dyb detaljegrad. Af og til vil ligningens output stige eksponentielt, og X går da mod uendelig. Her vil der dannes store sorte områder i fraktalen, hvor ingen mønstre kan ses. Disse områder er singulariteter.
I psyken skaber opmærksomheden en lignende selvreference, når den rettes mod sig selv.
I det øjeblik jeg ser og erkender noget af den ydre verden, er det billede, jeg ser, jo en skabelse, som er blevet til via mit sanseapparat, og det, jeg ser og oplever, er derfor min egen gengivelse af verden.
Solipsisme – Psykonautens Sorte hul
Findes der overhovedet noget uden for observationen? Dette spørgsmål er blevet stillet af mange indre rejsende gennem tiden, og inden for kvantefysikken rumsterer spørgsmålet også. Den solipsistiske verdensanskuelse er et af de sorte huller, man som psykonaut kan havne i: At op- leve at der ikke findes noget uden for sin egen oplevelse. At der ikke findes andre bevidstheder end en selv.
Alt i den ydre verden bliver på den måde forvandlet til projektioner af jeg ́et, akkurat som den førnævnte selv-refererende ligning, der konstant danner nye versioner af sig selv.
At havne i solipsisme er en ganske alvorlig sag, da du bliver fremmedgjort fra verden og fanget i dit eget sind. Andre mennesker opleves som fantasi, du selv har fundet på, for at skjule den gruelige sandhed om, at du er den eneste bevidst- hed i verden. Følelsen af ensomhed er enorm.
Kuren mod solipsisme ligger dog lige for: Lige som en fraktal har uendelig mange singularitets brønde, har verden det også. Vi er mange opmærksomheder som alle oplever verden. Åbner du dig gennem kærlighed og empati, bliver verden større, fordi du mærker gennem de andre. Mær- ker bevidstheden bag alt liv. Åbner du dig for al opmærksomhed i Universet, bliver du et med Verdensbevægelsen. En singularitet, hvor tid bryder sammen, og rum ophører.
Tilbage til beskrivelsen af den Psykedeliske oplevelse…
Der er mange måder at beskrive den psykedeliske oplevelse, og min version er kun en ud af flere. På en anden dag ville jeg sikkert have forklaret det hele fra en anden vinkel. Men den historie må I have til gode…
