Der er en foruroligende forbindelse mellem narkokarteller, politikere og embedsmænd i Mexico, og befolkningen betaler prisen. Det viser fem års journalistisk gravearbejde, som for nyligt udkom i bogform på engelsk.
Den 22. februar kl. 6.40 blev Joaquín “El Chapo” Guzmán Loera bogstavelig talt taget på sengen sammen med sin hustru, Emma Coronel Aispuro, som er tidligere skønhedsdronning. De mexicanske myndigheder havde fået nys om hans tilstedeværelse i en ferielejlighed ud til stranden i Mazatlán i Mexico. Cirka 65 flådesoldater stormede værelse 401 i Miramarkomplekset og overraskede “El Chapo” (“Den lav-stammede”), som overgav sig, uden at der blev løsnet et skud.
Dermed er verdens mægtigste narkoboss atter bag lås og slå efter at have været på fri fod i over 13 år. Fremtiden vil vise, om anholdelsen skal ses som et udtryk for, at den mexicanske præsident, Enrique Peña Nieto, går seriøst til værks over for landets narkokarteller.Ifølge den dybdeborende mexicanske journalist Anabel Hernández tolererede Peña Nietos to forgængere på præsidentposten narkokartellerne og i særdeleshed “El Chapo”s Sinaloa-kartel – det suverænt største af otte mexicanske narkokarteller. “El Chapo” har mere magt, end da colombianske Pablo Escobar var på sit højeste. Han befinder sig på det amerikanske finansmagasin Forbes’ liste over verdens 100 indflydelsesrige personer.
“El Chapo” er samtidig en central figur i Anabel Hernández’ bestseller Los Señores del Narco, som for nyligt udkom på engelsk med titlen Narcoland: The Mexican Drug Lords and Their Godfathers. Bogen er en afdækning af den tætte forbindelse mellem korrupte politikere og embedsmænd og narkokartellerne i Mexico.
Ansporet af familietragedie
Anabel Hernández er 43 år, og hun har været journalist de seneste 20. Hun har skrevet til dagbladet Reforma i alle årene og leverer desuden til ugemagasinet Proceso. Det var en traumatisk oplevelse i familien, som fik hende til at begynde at optrævle korruptionen i mexicansk politik – og i stigende grad narkokorruptionen. Sidst i 2000 blev hendes far, som var forretningsmand, bortført og myrdet. Det var formentlig et forsøg på pengeafpresning. Politiet ville ikke hjælpe med opklaringen uden betaling, men Anabel Hernández’ familie afviste kravet med en begrundelse om, at retfærdighed ikke skal koste penge. Hun ved stadig ikke, hvem der myrdede hendes far, og “det er meget svært at leve med,” siger Anabel Hernández, da ILLEGAL møder hende i London under lanceringen af den engelske udgave af bogen.
Kartelleder blev sat fri
Ret hurtigt under fem års journalistisk gravearbejde om narkokartellernes magt fandt Anabel Hernández belæg for, at “El Chapo” i januar 2001 blev hjulpet ud af det topsikrede Puente Grande-fængsel i Mexico af myndighederne, forklædt som politibetjent. Ifølge den officielle version var han flygtet i en varevogn med vasketøj. Forinden havde “El Chapo” levet i sus og dus bag fængselsmurene med uhindret adgang til prostituerede kvinder, Viagra, alkohol og gourmetmad.
“Jeg havde svært ved at begribe, at regeringen i virkeligheden beskyttede landets største narkoboss,” siger hun og smiler.
Anabel Hernández forklarer, hvordan hun “som at åbne den ene dør efter den anden” langsomt nåede ind til centrale kilder, advokater, fremtrædende medlemmer af narkokarteller, regeringsembedsmænd. Hun kunne sammenholde deres oplysninger med vidneudsagn i retssager, bilag og tusinder af andre dokumenter og således fremstille et troværdigt billede af situationen.
Hendes analyse viser, at fra frigivelsen af “El Chapo” under præsident Vicente Fox begyndte den mexicanske føderale administration at favorisere Sinaloakartellet i forhold til de andre karteller. Mens andre narkobosser er blevet pågrebet i mellemtiden, var “El Chapo” stadig på fri fod.
Hun siger, at narkokorruptionen når helt til tops. Hun viger ikke bort fra at nævne navne i bogen – mange navne – og blandt dem den tidligere føderale chef for offentlighed sikkerhed Genaro García Luna, som sideløbende modtog æresbevisninger af blandt andet det amerikanske narkopoliti, DEA. Hans dobbeltrolle må have været kendt af præsident Felipe Calderón, Fox’ efterfølger, vurderer hun.
To livvagter døgnet rundt
Anabel Hernández blev frarådet at interessere sig for narkokartellernes affærer, fordi hun er kvinde, og fordi hun er enlig mor. Opgaven har ikke været uden personlige omkostninger. Hun har gentagne gange modtaget dødstrusler.
“Så sent som i juni efterlod – jeg er sikker på, at det var regeringsfunktionærer – to kasser med hovedløse dyr uden for døren til mit hus,” siger hun.
Kun takket være pres fra Den Nationale Menneskerettighedskommission er hun udstyret med to livvagter døgnet rundt. Det er en midlertidig ordning, advarer myndighederne.
“Hverken jeg eller mine børn har en normal tilværelse. Vi befinder os i en kontant tilstand af stress,” siger hun om sig selv og datteren på 16 og sønnen på fire. Hun holder en af sine jævnlige pauser i ordstrømmen. Hendes journalistiske mod og vedholdenhed indgik i begrundelsen, da hun i 2012 blev belønnet med Den Gyldne Pen for kampen for pressefrihed, der tildeles af World Association of Newspapers and News Publishers. Anabel Hernández iler med at sige, at mange mexicanske journalister udfører deres hverv med risiko for liv og førlighed.
Hun forklarer, at hele befolkningen er på-virket af en humanitær krise, som narkokorruptionen har udløst. Over 60.000 mennesker har mistet livet i en spiral af vold siden 2006. Tusinder af andre er meldt savnet. Netop i 2006 overtog Felipe Calderón posten som Mexicos præsident. Han erklærede “krig mod narko” og satte under stor fanfare militæret ind mod narkokartellerne. Men resultaterne er udeblevet, primært på grund af korruption blandt politi, militær og politikere.
90 procent af al kokain i USA kommer til landet via Mexico, og det stammer fra Colombia. De mexicanske karteller sælger desuden heroin og marihuana, fremstillet i Mexico. Kartellerne giver sig også af med handel med våben, menneskehandel, prostitution, bortførelser og afpresning.
“Denne vold i Mexico har medført krænkelser af menneskerettighederne, drab på uskyldige og tvungne forsvindinger. Det er veldokumenteret. Det er frygteligt. Ingen intervenerer. Ingen gør noget. Og mexicanerne fortsætter med at dø,” siger hun og griber fat om mine håndled tværs over bordet.
FAKTA OG BAGGRUND
Mere end 60.000 dræbte
I 2006 satte daværende præsident Calderón militæret ind mod narkokartellerne. Men resultaterne er udeblevet, primært på grund af korruption blandt politi, militær og politikere. Til gengæld har over 60.000 mennesker mistet livet, og tusinder er meldt savnet.
Blandt de otte mexicanske narkokarteller dominerer Sinaloakartellet og Zetaskartellet. Sinaloakartellet betegnes som det største i verden, og dets leder, Joaquín “El Chapo” Guzmán Loera menes at have mere magt, end da Pablo Escobar i Colombia var på sit højeste. 90 procent af al kokain i USA kommer til landet via Mexico, og det stammer fra Colombia. De mexicanske karteller sælger desuden heroin og marihuana fremstillet i Mexico. Kartellerne giver sig også af med handel med våben, menneskehandel, prostitution, bortførelser og afpresning.
Livsfarligt at skrive om volden
Mexico er et af de farligste lande i verden for journalister. Ifølge Den Nationale Menneskerettighedskommission er 84 journalister blevet dræbt i forbindelse med deres erhverv siden 2000. Ni ud af ti drab er uopklarede, og narkokarteller og kriminelle bander er den største trussel for journalisterne.
“Pressen har frygtelige forhold”, siger Mike O’Connor, som er repræsentant i Mexico for Komiteen til Beskyttelse af Journalister (CPJ). Han forklarer, at kartellerne oprindeligt søgte at værne om ruterne til smugleri af kokain, men at de nu går efter at kontrollere territorier, fordi de også udfører mange andre former for kriminel aktivitet. De bryder sig ikke om, at det kommer til offentlighedens kendskab. Nogle embedsmænd optræder på samme truende måde. “De chikanerer journalister og lader dem forstå, hvad de må skrive om, og hvad der ikke er velset. De truer med at skade journalisternes karriere, og i værste fald dræber de dem”, siger Mike O’Connor i telefonen fra Mexico By.
