I april måned udkom den verdensomspændende narkotikaundersøgelse Global Drug Survey for 3. gang. Knap 80.000 brugere på verdensplan er blevet spurgt om deres stofvaner, og for første gang er danske brugere repræsenteret i undersøgelsen. Med udgangspunkt i brugererfaringer guider undersøgelsen til god og sikker anvendelse af hash, kokain, ecstasy, svampe og lsd. Det er lektor og Ph.d. Jakob Demant fra Institut for Sociologi i København, der har indsamlet de danske tal. Her fortæller han om undersøgelsens formål og resultater.
Stofbrug handler for langt de fleste mennesker om nydelse. De færreste bilder sig ind, at det er ufarligt at ryge hash, sniffe kokain og tage ecstasy. Tværtimod er de meget opmærksomme på deres eget og deres venners helbred, når de indtager stoffer. Denne viden er udgangspunktet for Global Drug Survey, der kortlægger brugeradfærd uden at skelne mellem det legale og det illegale.
Global Drug Survey er en unik undersøgelse, der adskiller sig fra andre rapporter på området ved at tage stofbrugerens perspektiv. Undersøgelsen har det dobbelte formål at kortlægge vaner og give anbefalinger til bedre brug. Jakob Demant forklarer, at i modsætning til traditionel forskning er der tale om en mere handlingsorienteret undersøgelse:
“I undersøgelsen tager vi udgangspunkt i, at det er okay, at du tager stoffer, men hvis du gør, vil vi gerne høre om det. Den viden, som stofbrugerne dermed selv frembringer, kan bruges til at begrænse problemerne for andre, som bruger stof-fer. Det er radikalt anderledes end det meste af den public health forskning, der får støtte i forhold til sundhedsfremme. Dér er der som regel et relativt skeptisk perspektiv, der siger, at stoffer i udgangspunktet er problematiske, og at vi derfor skal fin-de måder at få folk til ikke at tage stoffer. Global Drug Survey derimod handler om at hjælpe brugere til mest mulig nydelse med mindst mulig risiko ved at spørge til deres egne erfaringer”.
Vejen til dette mål går igennem The Highway Code, der er en anvendelsesorienteret guide, som samler brugeres anbefalinger til et fornuftigt stofbrug. Forfatterne skriver, at The Highway Code ikke er en opfordring til at tage stoffer, men mere skal ses som en opfordring til at bruge sin sunde fornuft. Det gælder, uanset om der er tale om brug af alkohol eller cannabis, for guiden skelner ikke mellem legale og illegale nydelsesmidler. I Jakob Demants øjne er det netop det, der er The Highway Code’s store styrke, for brugere skelner heller ikke mellem det, der falder inden og udenfor loven. “Det helt centrale er, at vi har en situation, hvor eksempelvis cannabis er illegalt, men eftersom at det er normaliseret i befolkningen, så har illegaliteten ikke den kon-sekvens, at folk ikke ryger. Men så kan det så have nogle andre konsekvenser som for eksempel nogle sociale konsekvenser, som er uhensigtsmæssige, samt nogle konsekvenser for hvordan vi kan forebygge”. Da undersøgelsen kom ud, var Sundhedsstyrelsen hurtig til at undsige sig dens resultater. Der var ingen interesse i at støtte anbefalinger til brug af illegale nydelsesmidler. Men Demants pointe er, at når man skelner mellem legale og illegale stoffer, fratager man sig selv muligheden for at lave sundhedsmæssig forebyggelse på det illegale område. Man kan forsøge at afholde folk fra at tage stoffer, man kan behandle dem for stofbrug og straffe dem for besiddelse, men man kan ikke hjælpe dem til at gøre det på en ordentlig måde.
“Jeg synes, at selve legalitetsspørgsmålet er rigtigt dårligt at lave sundhedsoplysning på, fordi det skaber en konflikt. Man gør det til et mere juridisk spørgsmål end et sundhedsmæssigt spørgsmål, for det, der er illegalt, bliver per definition også usundt. Vi ved, at der er en lang række stofbrugere, der klarer sig rigtigt godt, og som ikke oplever nogen synderlige konsekvenser hverken fysisk, psykologisk eller socialt. Hvordan skal Sundhedsstyrelsen så forvente at kunne kommunikere til dem, hvis de siger, at stofferne nødvendigvis er skadelige, når alle de her brugere siger, at de ikke oplever stofferne som skadelige?
”Det har været en af undersøgelsens centrale pointer siden de første år i Mixmag, at brug af illegale stoffer ikke er lig med en ligegyldighed over for ens helbred. Undersøgelsen viser for eksempel, at de danske cannabisbrugere ikke primært frygter psykoser og hukommelsessvigt, men at det er tobakken i hashmixet, der bekymrer dem. “Danmark er sammen med Frankrig det land, hvor man oftest mixer hash op med tobak, så det er fedt, at der er så mange brugere, der har en opmærksomhed på det. Der er så til gengæld kun 2,7 %, der bruger vaporizers herhjemme, så der er ikke så mange, der tager action på det. Dér hænger en helt klar lavthængende frugt sundhedsmæssigt, og her kunne det da være fint for Sundhedsstyrelsen at lave nogle kampagner, der handler om at få folk til at holde op med at ryge joints og få dem over på nogle vaporizers”.
Centralt for Jakob Demant er, at en skelnen mellem legale og illegale stoffer fratager os muligheden for som samfund at føre en ordentlig debat om stofbrug. Dem på den forkerte side af skillelinjen vil uundgåeligt blive stemplet som afvigere, og det gør det svært at nå personer med et problematisk stofbrug. I hans øjne kan Global Drug Survey bidrage til at åbne den debat, da undersøgelsen viser et billede af, hvor-dan stoffer rent faktisk anvendes. “Jeg vil godt have placeret stofbrugerne ikke uden for samfundet, men i samfundet, og gøre stofbrug til noget helt på linje med at drikke alkohol, for så har vi også muligheden for at diskutere det. Diskussionen er svær at få, så længe stofbrugerne er denne marginale gruppe, som vi skal bruge mange ressourcer på at håndtere. Og når vi taler om dem, taler vi om dem som ressourcesvage, der skal i behandling, som har brug for hjælp, og som i nogles øjne er en yderligere belastning for samfundet. Og så er det jo i øvrigt også deres egen skyld”.
The Highway Code giver tips til god brug af alkohol, cannabis, Ketamin, MDMA og mange andre stoffer.
Læs mere på: globaldrugsurvey.com.
