Pis og lort. Det kan meget vel være fremtiden inden for stofovervågning, for når du har taget en bane kokain, din læge- ordinerede medicin eller røget en joint og går på potten for at ligge en kage eller slå en streg, går der ikke lang tid, før det offentlige kloaksystem har ført dine efterladenskaber frem til et spildevandsanlæg, hvor der står en hvidkitlet laborant klar med næseklemme, pipette og petriskål.
Alle, der har taget en videregående ud- dannelse, ved det godt! Nogle af de andre studerende snyder! De bruger ulovlige midler til af få et forspring. Ritalin eller et andet amfetamin-lignende stof, der normalt bruges til behandling af opmærksomhedsforstyrrende lidelser som ADHD, men som i den jævne studerende, med gennemsnitligt søvnbehov og koncentrationsbesvær, holder dem vågne og fokuserede de lange nætter med terperi eller blot gi’r dem et ekstra gear til eksamen.
For Dan Burgard, kemiprofessor ved det Amerikanske universitet Puget Sound i Washington State, var det blot en mistanke – de studerende er på stoffer? Men så fik han en lys idé. Vi tester spildevandet fra universitetets kloak – den må give et klart og entydigt svar på, hvor mange elever der snyder, og hvornår de gør det! Konklusionen på testen var, ifølge professor Dan Burgard, klar:
“Niveauet af amfetamin stikker helt af under eksamensperioden.”
Dan Burgard, der i dag står i spidsen for et komparativt studie i staten Washington, der skal sammenligne forbruget før og efter statens legalisering af marihuana, var en af de første til at bruge spildevandsanalyse til at indsamle data om stofbrug:
“Det overrasker mig, at det ikke var før 2005, at nogen gjorde det eller tænkte på at gøre det. Nu udkommer der konstant artikler om at analysere spildevand for stoffer.”
“Flere og flere Københavnere tager kokain”
Vi kender alle sammen eksempler på dramatiske avisoverskrifter, der rapporter om nyt fra narkotikafronten. Tallene bag, er ofte baseret på spørgeskemaundersøgelser, hospitalsindberetninger eller politiets beslaglæggelser. I bedste fald er undersøgelserne under et år gamle. Men alt for ofte kan der, med analyser og databehandling, gå fire år eller mere, før vigtige resultater når frem til, ja avisoverskrifterne, men vigtigere endnu, til de mennesker og myndigheder, der bruger tallene i deres arbejde. Alt det står til at ændre sig.
Europæisk termometer
Spildevandsanalyse er som at tage en urinprøve på en masse mennesker – på een gang. Man stikker, billedligt talt, et termometer op i rumpen på narkotikasituationen og aflæser øjeblikkeligt, hvordan patienten har det. Realtime narkoovervågning. Hvor meget kokain tager Københavnerne? I hvilken bydel tager de mest? På hvilken årstid eller ugedag gør de det? Ryger de mere hash i Sydhavnen end på Christianshavn? Er Crytsal Meth et begyndende problem? Er der flere stoffer en lørdag i Kødbyen, end der er på Istedgade? Alt sammen spørgsmål, der kan besvares på et øjeblik med spildevandsanalyse. Og det er ikke blot en skummel fremtidsvision. Faktisk sidder der allerede en myndighed og lurer for enden af dit afløbsrør.
Det Europæiske Overvågningscenter for Stoffer og Stofafhængighed, EMCDDA, er i fuld gang. Siden 2011 har de gennemført analyser i 19 europæiske byer, herunder København, der giver lejlighedsvise øjebliksbilleder af forbruget af forskellige stoffer. Foreløbig er det blot stikprøver, men som Professor Dan Burgard, den første til at spionere på sine studerende via deres toiletter, siger: “Med de teknologiske fremskridt, så går det her område snart helt amok.”
