Illegal 15

LEGALISER!

Af: Ejgil Gundersen, Lars Gadegaard Hansen og Michael Lodberg Olsen

ILLEGAL! Magasin har været på gaden siden 2013. Og verdenen har bevæget sig!

Canada har legaliseret cannabis. I USA falder den ene kriminaliserings bastion efter den anden.
11 stater har legaliseret cannabis. Flere endnu har legaliseret det medicinsk. Mens andre stater blot har a fkriminaliseret brugen af rekreativ cannabis.

Europa følger tøvende trop! Luxemborg barsler med en legalisering og Portugal afkriminaliserede år tilbage ALLE stoffer – med stor succes!

Hva’så DANMARK!

Krigen Mod Narko har kun skabt ulykke og elendighed verdenen over. Og stofferne – de er mere tilgængelige end nogensinde før!

Albert Einstein sagde engang: “Definitionen på sindsyge: At gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat”.

Vi tror på LEGALISERING af stoffer. Sådan genvinder vi kontrollen, tager styringen tilbage og – tager ved lære …

Vi tror på oplysning! Som eneste våben for at minimere stoffer og for at minimere følgeskaderne – om det gælder alkohol, cigaretter, hash, heroin, kokain, svampe, MDMA … så skal reel viden og skadesreduktion være en del af festen.

Siden 2013 har ILLEGAL! Magasin leveret fordomsfri viden om stoffer og stofkultur!

I ILLEGAL #15 er kunstneren Zven Balslev gæstende billedredaktør. Zven har brugt sin fritid på at levere grafik og han har bedt gode venner og kunstnere bidrage med deres fortolkning af LEGALISERING. Tak.