Illegal 15

»Bare der ikke er fentanyl i«

Af: Michelle Færch
Illustreret af: Zven Balslev

Af Michelle Færch

Illustrationer af Zven Balslev

Som det første sted i verden tilbyder Mændenes Hjem stoftest til deres gæster i stofindtagelsesrummet Skyen på Vesterbro. Det handler om at sikre højeste mulige sundhed og potentielt undgå overdoser for folk, der er afhængige af stoffer. ILLEGAL tog med på arbejde i Skyen en dag for at se, hvad der gemmer sig i poserne.

Den røde alarm til rygerummet på stofindtagelsesrummet, Skyen, blinker. Ude på døren hænger en seddel: ‘Vi åbner igen klokken 16.00’. Men klokken har passeret 16.00, så personalet går straks i gang med at fabrikere en ny: »VI ÅBNER SÅ HURTIGT SOM MULIGT«. Folk banker på døren. »We are closed, but we open again,« meddeler en medarbejder. Hun har knapt taget to skridt tilbage, før nogen igen banker på døren. Denne gang er det hårdt. Og hurtigt. Der er pres på stofindtagelsesrummene på Vesterbro. Det fortsætter noget tid, imens personalet knokler for at fikse ting. En medarbejder kommer ind og meddeler, at ryge- rummet ikke kan åbne, fordi ventilationen er i stykker. En tekniker er tilkaldt. En anden kvindelig medarbejder med langt lyst hår, hul i bukserne og en skinnende guldring i næsen kravler op på bordet og strækker sig op for at åbne vinduet oppe ved loftet. »Vi har lukket«, råber hun smilende ned til Istedgade. Jeg er kommet for at skrive om stoftest på Mændenes Hjem, og jeg når lige at tænke, at det bliver en fattig reportage, da personalet pludseligt slår dørene op for gæster, og tredje mand der træder ind ad døren takker ja til muligheden for at få sit heroin testet. Den beslutning ender han med at blive glad for, da han ser resultatet.

Højere kvalitet og færre overdoser

Stofindtagelsesrum kan være hektiske, situationer kan skifte fra det ene sekund til det andet, og dem, der bruger tilbuddene er konstant i gang. Med at tjene penge, finde ly til natten, passe på deres ting og tasker, og en helvedes masse andre ting. At tilbyde stoftest for netop målgruppen i miljøet på Vesterbro er særligt. Udover Canada er Danmark på nuværende tidspunkt det eneste land, der tilbyder stoftest i stofindtagelsesrum. Stoftest er udbredt i hele verden og har eksisteret i Europa i flere årtier, men det foregår enten på centrale laboratorier med henblik på unge festbru- gere som i for eksempel Holland eller på festivaller og på natklubber som i Austra- lien, Spanien og England, hvor målgruppen også er unge såkaldte rekreative brugere. Det unikke her på Skyen er, at de når ud til en helt anden og mere udsat målgruppe. Og det primære mål med projektet har væ- ret at få erfaringer med stoftest i forbindelse med stofindtagelsesrum og indsamle viden om narkotikasituationen på Vesterbro:

»Vi har valgt at tilbyde stoftest på Mændenes Hjem for at kunne oplyse vores brugere om indholdet i deres stoffer. Vi håber, at vi kan forebygge overdoser og forgiftninger på den måde. Viden om, hvad der er i stofferne, herunder hvor koncentrerede de er, betyder også, at vi kan vejlede og rådgive brugerne i, hvad de skal være opmærksomme på, når de tager stofferne. Vi kan også på baggrund af testene vejlede i, hvordan man hensigtsmæssigt tager sine stoffer«, siger forstander for Mændenes Hjem Ivan Christensen.

Mange af gæsterne er afhængige af deres stoffer, og mange af dem har komplekse fysiske og psykiske problemer. En del lever på gaden under mere eller mindre kaotiske omstændigheder, og dagligt er der overdoser i stofindtagelsesrummene på Vesterbro, som personalet afværger ved at give modgift. Men overdoserne sker blandt andet, fordi folk tager for meget eller ikke kender indholdet og derfor ikke kan dosere korrekt. En stoftest kan hjælpe folk til at undgå overdoserne eller at indtage et stof, som er fyldt med farlige tilsætninger:

»Vi har oplevet, at folk har taget mindre portioner stof ad gangen, fordi de har fundet ud af, hvad koncentrationen har været, fx af kokain eller heroin. Jeg er ikke bekendt med, at folk har fået testet deres stoffer og efterfølgende har besluttet ikke at tage dem, udover når der har været tale om prøver, som har vist sig at være ́bøf ́, altså ikke har indeholdt det ønskede stof overhovedet. Det vil sige, at det at få testet sit stof ikke er ensbetydende med, at man ikke tager sit stof, men det kan påvirke den måde, man tager det på, ligesom det måske kan gøre en forskel ift. hvor man køber sine stoffer«, forklarer Ivan Christensen.

Projektet startede i februar 2017 som et pilotprojekt indtil marts 2018, hvorefter det fik lov at fortsætte. Løbende indsamler Mændenes Hjem data fra stoftestene, men der er ikke lavet et samlet billede siden pilotprojektet blev evalueret.

»Projektet har over en periode på 10 måne- der testet 306 prøver indleveret af 122 unikke brugere. De fleste prøver (73 procent) har været kokain og størstedelen af disse (77 procent) var af overraskende høj renhed og uden detekterede tilsætningsstoffer. I en af disse prøver blev der ved ekstern analyse fundet 95 procent kokain. Det eneste hyppigt forekommende tilsætningsstof i kokain var det kræftfremkaldende og nyreskadelige stof phenacetin (fundet i 17 procent af kokainprøverne). Før stoftest- projektet var phenacetin hverken kendt af brugere eller personale. 11 procent af de indleverede prøver var brun heroin og i næsten alle disse prøver blev der fundet både koffein og paracetamol i varierende niveauer, samt et lavt indhold af heroin. Hvid heroin udgjorde 10 procent af de indleverede prøver og igen var koffein og paracetamol de hyppigste tilsætningsstoffer. Heroinindholdet var generelt højere men varierede mere end i de brune heroinprøver«, står der i slutevalueringsrapporten af projektet.

»Normalt ville jeg kun have taget halvdelen«

En ung slank fyr på 30 år med en skaldet isse, brune lærredsbukser, velholdte sneaks og en ternet skjorte i noget der ligner blødt behageligt stof, fyren ser i det hele taget behagelig ud, har taget imod tilbud- det om at få testet sit brune heroin. Han følger med ind i et tilstødende lokale til fixerummet, hvor han på en formular erklærer sig indforstået med betingelserne om, at han blandt andet skal udlevere en lille del til test, som han ikke får tilbage. Andre vigtige oplysninger i erklæringen er, at testen er vejledende og at al indtag af stof sker på eget ansvar, også selvom stoffet er blevet testet.

Fast personale, der er oplært i stoftest- proceduren, har tilladelse til at modtage, håndtere og være i besiddelse af indsamlede stofprøver til test forudsat at prøverne destrueres efter analyse. Personalet hælder forsigtigt det brune pulver ned på et ydmygt mikroskoplignende apparatur, som egentligt er en avanceret maskine, der er koblet til to store databaser. Med de to søgebiblioteker er det muligt at identificere over 27.000 forskellige komponenter. Når et stof bliver testet, identificerer maskinen, via søgebibliotekerne, enkelte komponenter og giver dem en såkaldt hit quality mellem 0 og 1000, hvor 1000 er et perfekt match. Tallet kan ikke overføres direkte til renheden af et stof. F.eks. kan et hit på 973 på kokain ikke omregnes til en renhed på 97,3 procent, men det er stadig en indikator for en prøve af høj renhed og prøven vil være af højere renhed end en med et hit på 900. En hit quality under 950 vil, hvis stoffet ellers er korrekt identificeret, typisk indikere, at prøven også indeholder et andet stof end det primære, f.eks. et tilsætningsstof. »Har du nogle forventninger til, hvad vi kommer til at se?« spørger personalet.

»Måske omkring 20 til 25 procent heroin. Det har jeg i hvert fald hørt, når mine venner har fået deres testet. Bare der ikke er fentanyl i«, tilføjer han som sit største ønske. Fentanyl er et syntestisk smertestillende stof i samme kategori som heroin, bare op til 100 gange mere potent, og stoffet er blevet udbredt i Nordamerika, hvor mange får fatale overdoser af stoffet. »Indtil dags dato har vi ikke set det i nogen af de prøver, vi har lavet«, siger personalet. På skærmen dukker detaljerede grafer op i forskellige farver. Graferne er hentet fra søgebibliotekerne. Fyrens stof matcher næsten identisk med den graf som viser diacetylmorphine base, som er den kemiske betegnelse for heroin. »Det her er noget du skal være meget meget forsigtig med, hvis du er vant til at tage noget, der ligger på 20 til 25 procent«, siger personalet. Stoffet har et højt indhold af heroin. Specielt i betragtning af, at det er brun og ikke hvid eller gul heroin. Brun heroin har tendens til at være blandet op med flere tilsætningsstoffer end den hvide og gule. »Det er overhovedet ikke normalt at se brun heroin i den kaliber«, siger Anders. Fyren er også overrasket, og glad for, at han fik det testet, fordi det er langt stærkere, end det han er vant til. Testresultatet gør, at han vil tage mindre, end han plejer. »Jeg kan jo altid tage et skud mere«. Det testede stof bliver sammenholdt med massevis af prøver inde fra Retsmedicinsk Institut. Man kan som beskrevet ikke sige, hvor rent stoffet er i procenter, men man kan sige, hvad det læner sig op ad, og så kan man sige, hvad der er tilsat. Og det kan være alt fra koffein, til glasskår og savsmuld. Der er stort set ikke en prøve, som ikke er i databaserne. Men grafen slår kun ud, hvis stoffet indeholder over 10 procent af tilsætningen. Fyren går ud i Skyen og sætter sig ved en bås, hvor han får udleveret rent værktøj til at fixe med. Han drysser det brune pulver ned i et gennemsigtigt plasticbæger og gør klar. »Jeg ville normalt have taget dobbelt så meget«. Det er første gang, han får testet, men han kender venner, der har gjort det. Niko bruger ikke stoffer hver dag, men i perioder, fordi han har nogle psykiske problemer, som han siger. Han har lige været indlagt på psykiatrisk i Hvidovre med abstinenser, fortæller han. »Nogle gange bliver tingene bare for meget, og så gør jeg det her«, siger han og kigger ned på bordet, hvor heroinen ligger klar. »Du kan også se mine årer, de ser ikke helt fucked ud«, siger han og hiver op i ven- stre ærme, så jeg kan se hans arm, som ud over et enkelt diskret stikmærke ser uberørt ud. »Jeg vil helt sikkert få mit stof testet fremover. Det er jo et spørgsmål mellem liv og død«. Jeg trækker mig over til den an- den side af lokalet, så han kan få lov at tage sit stof i fred. Lidt efter rejser han sig op fra stolen. »Det VAR stærkt«, siger han med let blanke og bedøvede øjne. Maskinens resultat er hermed bekræftet. »Nu vil jeg gå ud i solen og nyde min rus«. Han forsvinder ud på Istedgade. Klokken 17.01 kommer han tilbage i Skyen. »Hej igen. Det var ikke helt nok alligevel. Jeg er ikke helt der, hvor jeg gerne vil være, kan jeg mærke«. Jeg spørger, om han så var lidt for forsigtig trods alt. »Ja, men ved du hvad. Det er bedre. Du kan altid tage mere«. Han tager et nyt skud og forsvinder lydløst ud i solen igen.

»De putter alt muligt pis i«

Skyen er ved at være fyldt med gæster nu. En ung kvinde lægger sig på bordet og gør sig parat til, at en anden bruger kan fixe hende i halsen. »Pust ud«, beordrer han hende. Til sidst lykkedes det. Han danser rundt i Skyen, stopper op foran spejlet. »Jeg har spurgt i elleve og et halvt år, om vi skal være kærester«, siger han. »Elleve og et halvt år har jeg ventet«. »HA! Det er fandeme løgn«, svarer den unge kvinde ud i rummet. Hun overtager hans plads foran spejlet og maler en rød stribe under det ene næsebor med sin neglelak. »Vil du følges med mig nu?« henvender hun sig til en anden herre i Skyen. Han kigger på hende, men lader spørgsmålet hænge. Pigen er allerede tilbage til den første mand: »Men jeg blev fandeme glad, da du spurgte, om jeg ville bo hos dig, da jeg ikke havde et sted at bo«, siger hun og svinger begge arme rundt om hans hals. Tingene går hurtigt i et stofindtagelsesrum. Stemninger kan ændre sig på et splitsekund, og der oser både af kærlighed og desperation. Det til tider kaotiske miljø og det faktum, at folk er afhængige af deres stoffer, og derfor oftest hurtigt vil indtage dem, når de ankommer i Skyen, var en bekymring for, om personalet kunne få folk til at benytte sig af stoftesten. Men det er gået bedre, end de først havde regnet med. Så længe personalet selv har tid og overskud til at tilbyde test når de ankommer. Det gør personalet med et par, der just har placeret sig i en bås for at gøre værktøjet klar. Fyren vil gerne lige se, hvad de begge skal til at indtage og vi går ind i testlokalet. »Er det noget, I gør tit, altså tester?«, spørger den høje fyr med tatoveringer på halsen. »Ja, for dem, der gerne vil have det«, svarer personalet.

»Ja, de putter alt muligt pis i«, konstaterer fyren imens hans står og tripper på benene ved siden af personalet. De snakker om, at Skyen har haft nogle sedler hængende med oplysninger om, hvad der var i omløb af tilsætningsstoffer. »Jae, det der med at en havde fået sort pik. Fy for fan- den. Så havde jeg ikke lyst til at tage mere. Men det gjorde jeg så alligevel«, siger han og griner af sig selv. Han forklarer, at hans forbrug godt kan været ret vildt til tider. En blanding af rivotril, kokain og metadon. På samme tid. »Det kan jeg godt lide. Så er jeg sammen med dem deroppe«, siger han og løfter begge sine hænder mod himlen. Personalet er ved at analysere fyrens stof. »Det er kokain, kan jeg i hvert fald fortælle dig«. De tager en kort snak om resultatet, som ikke viser nogle tilsætninger og fyrens stofvaner, som virker til at være nogle heftige kombinationer, men den bliver ikke omfattende, for han er ivrig efter at komme ud og gøre, hvad han nu engang er kommet for. Glad for resultatet går han ud og deler det med en pige, han er kommet med. Da han er færdig, stirrer han ud i rummet og over på mig. Vi får øjenkontakt, men det er som om, han ikke ser mig. Han går lidt hvileløst rundt i rummet og udbryder nogle lyde, kigger op i loftet og slår sine næver et par gange ud i rummet. Blikket er stift. Han sætter sig ved siden af mig på bordet. »Hvis ikke de tier stille, må jeg så gerne slå dem?« Jeg siger, det er en dårlig ide. »Men jeg må gerne?« Han er ikke den eneste, der er irriteret over lydene. Kokainen kan gøre en følsom overfor lyd, og de fleste fortrækker fuldkommen stilhed, når de har fixet. »Stille«, beordrer personalet. Det hjælper på niveauet. For en stund. »Må jeg hente noget vand til min ven«, hvisker en transkvinde til personalet. En ældre mand står foran personalets skrivebord og roder i hårene på en kost. Han er sirlig. »Så skal du lige huske at vaske hænder«, siger personalet til ham. »Ja ja, det er bare fnidder. Det er pisse hyggeligt, når man er høj«, svarer manden.

»Det fineste, fineste«

Et velkendt ansigt fra gaden på Vesterbro og daglig bruger af stofindtagelsesrummene, en herre af en særlig kaliber, dannet og med mundtøjet i orden, er kommet ind på Skyen. Han gør et væsen ud af sig selv med hans kække og kloge bemærkninger, der nærmest falder i vers. En slags poetry slam. Han vil gerne have testet noget af sit stof i dag. Han roder sine lommer igennem én for én, imens hans tanker kommer ud i ranker af rim. Han tager en pung op af lom- men i jakken. Den indeholder ikke noget udover en bunke af små poser med hvidt pulver. Det var ikke det, han ledte efter. Han tager den næste pung frem på bordet. Det er heller ikke én af de poser, han er ude efter. Tredje pung er nu fremme. »Ej altså, jeg havde sgu da en …« Lommerne i jakken, bukserne, trøjen, og jakken igen bliver gennemsøgt. Nogle punge er tomme. Den fjer- de pung med poser bliver hevet frem af en hidtil uset lomme i tøjet. Blandt de små poser med ligeligt fordelte mængder af hvidt pulver dukker en pose op med en del mere i. »Her var den«. Jeg spørger, hvorfor det lige nøjagtig er den, han vil have testet, og han kigger på mig som om, jeg lige er landet fra en anden planet. Han forklarer lettere irriteret, hvad der foregår. Det er åbenlyst fordi, de andre poser er nøje vejet af til andres glæde, hvorimod den store pose er til ham selv. Men det hele kommer fra samme batch, og han vil have tjekket, om det, han har, er lige så godt, som han regner med. Udover at manden også engang imellem sælger stoffer, er han selv afhængig af dem. Det er normalt i miljøet på Vesterbro, at de, der bruger, også nogle gange sælger for at tjene til eget forbrug. Det er en del af cyklussen, og det er ikke altid så ligetil at dele op i pushere og brugere, som man måske kunne tro. Men kravene for at få tjekket sit stof i Skyen er, at man er registreret som bruger af stofindtagelsesrummet.

»Man skal være en del af Skyens målgruppe for at få testet sine stoffer. Det er den aftale, vi har lavet med politiet. Baggrunden for det er, at det kun er personer, som er i målgruppen for stofindtagelsesrummet – dvs. har været stofafhængig i en længere periode – som må være i besiddelse af stoffer til eget forbrug. Hvis man ikke er i målgruppen for stofindtagelsesrummet, kan man derfor ikke benytte stoftesten«, forklarer forstander Ivan Christensen.

Da han har fundet det stof, han vil have tjekket, kommer personalet ud og indhenter en lille prøve af det og spørger, hvad han forventer af testen. Han har været bruger af Skyen i mange år, og han virker til at have styr på sine sager. »At det er det fineste fineste«, svarer han selvsikkert.

»Sig mig, hvad tilbringer du så meget tid på Mændenes Hjem for?«, spørger han mig. Vi kender hinanden fra det andet stofindtagelsesrum H17, hvor jeg engang arbejdede. »Jeg laver en reportage om stoftest« svarer jeg. »Nåeh, jamen så lad os gå ind og observere«. For min skyld, må jeg forstå. Vi går ind til maskinen, hvor poetry slammeren sætter sig i stolen og begynder at analysere graferne på skærmen. »Jamen, den følger jo nogenlunde rigtig godt, som den skal«, konstaterer han og begynder at for- klare tallene og graferne, som personalet ellers har gjort det. Personalet giver ham ret i, at der ikke ser ud til at være synlige tilsætninger i hans kokain. Han er ikke overrasket, men dog tilfreds med at have fået det bekræftet af en pålidelig kilde.

Kvalitetstjekker pusherne

Et par unge fyre har tre poser med kokain fra forskellige pushere, som de gerne vil have testet, så de kan finde ud af, hvor de i fremtiden ikke skal købe deres stoffer. Det er et slags kvalitetstjek af deres pusher efter en dårlig oplevelse. Personalet gør klar ved maskinen og spørger som sædvanligt, hvad de forventer af testen. »Vi vil gerne tjekke, om der er levamisol i. Det var der jo sidste gang«, svarer den ene. For et par måneder siden havde de taget noget kokain, som de alle fik det bemærkelsesværdigt dårligt af. De havde blandt andet allesammen brækket sig. Da de fik det testet på Skyen, viste det sig, at der var omkring 30 procent levamisol i. Levamisol er ormekur, og det påvirker blandt andet dannelsen af hvide blodlegemer. Konsekvensen ved at indtage stoffer, der er tilsat levamisol er, at din krop har svært ved at hele, hvis man for eksempel har sår. Om det var det, der havde forårsaget symptomerne er ikke til at sige, men resultatet fra testen havde skræmt dem så meget, at de nu gerne vil teste deres coke fremover. »Jeg har faktisk ikke taget noget lige siden, det skete, fordi jeg blev så skræmt over at høre, hvad der var i« siger den ene af fyrene. Det er kun et par måneder siden, men det lader til at være lang tid for ham. Nu har de købt hos tre forskellige pushere for at tjekke, hvor de skal og, mere vigtigt, ikke skal købe deres stoffer en anden gang. De vil undgå dem, hvor der er tilsat giftstoffer. Personalet har taget den første pose mærket med et L. »Det ser ikke for godt ud, drenge« siger han. Den første test viser, at der er tilsat levamisol. Det er svært nøjagtigt at sige hvor meget, men det ligger måske omkring 15 procent, får de at vide. »Er det farligt?« spørger de. »Det der er at sige, det er, at de rene varer er her, så det er dem, I skal gå efter« svarer han. Det står hurtigt klart for dem, at de ikke vil have noget med det coke at gøre. Men de er alligevel usikre på, hvor slemt det er, og får en længere snak med personalet om levamisol og andre tilsætninger. »Hvor rent er standarden egentligt, når I tester?« spørger den ene. Personalet fortæller, at alle de andre tests, som han har lavet idag har været med langt mindre grad af tilsætning end det her. Ifølge slutevalueringen på stoftestprojektet, som blev lavet efter pilotperioden i marts 2018 har »forekomsten af levamisol været markant lavere end den blev rapporteret i Narkotika på Gadeplan 2016. Her var forekomsten på landsplan 53 procent, mens projektet kun har identificeret leva- misol i én ud af de 224 indleverede prøver. Dette kan have to årsager – enten er levamisol ikke et almindeligt tilsætningsstof i Istedgades kokain eller også skyldes det apparatets høje detektionsgrænse« står der i evalueringen. »Men vi kigger efter, hvad der er tilført. Vi kan ikke se, hvor mange procent der er i« forklarer personalet for at understrege, at man ikke kan gå ud derfra og sige, at man har 98 procent ren kokain. »Hvad hvis folk kommer glas i, kan I også se det?« spørger de. Det kan de godt. »Det er faktisk meget rart at få det testet, så bliver man også klogere på det hele,« siger den ene med den anden nikkende ved siden af. »Se, her har I et godt produkt« indskyder personalet, der er ved at teste andet batch. »Det er typisk, at det er det, vi har fundet i byen« siger den ene fyr. De har købt coken af en fyr, de tilfældigt stødte ind i og ikke af deres sædvanlige pushere, som de er bekendte med. De når lige at glæde sig over, at de har fået nummeret på ham, inden de kommer i tanke om næste udfordring på det sorte marked. »Men så er det lige med, om det er det samme, man får næste gang, man køber«. De bliver dog hurtigt enige om, at de så bare må sørge for at få det næste testet også. Personalet er i gang med tredje pose. Linjerne på skærmen begynder at dukke op. Det er omkring 50/50 kokain og koffein. Han kan ikke umiddelbart se, om der skulle være andet giftstof i. Koffeinen er ikke lige så skræmmende for fyrene som levamisolen, men de er glade for nu at være klar over, at de er blevet solgt et dårligt produkt. Denne gang endda fra en af deres bekendte. »Det er så fedt, at det her findes, så man kan få det testet for gift«. Fyrene fortæller, de har tænkt sig at gå tilbage til deres pushere og fortælle, hvad de har fundet ud af. De vil ikke købe deres kokain der længere, hvis de kan få det bedre andre steder.