Vi hører sjældent om dem. Og vi hører endnu sjældnere fra dem.
Kvinderne.
Kvinder, der ryger pot, sluger ecstasy, sniffer kokain eller fixer
heroin. Kvinder, der køber, pusher eller dealer stoffer.
Kvinder, der danser, dyrker sex, socialiserer, flirter, tripper, kort
sagt lever på og med stoffer som en del af deres hverdag. Nogle
dør endda af dem.
Ifølge den globale kortlægning af stofbruger Global Drug
Survey udgør kvinderne cirka 25 procent af brugerne. Det er en
del mennesker, der ikke bliver tilstrækkeligt hørt eller talt om.
Er det et tabu? Det der med kvinder og stoffer.
På redaktionen må vi sande, at det var praktisk talt umuligt at
finde kvindelige bidragsydere, der vil stå frem og fortælle om
deres oplevelser med stoffer – den slags er forbeholdt de få
udvalgte i de kredse, hvor stofferne indtages.
Ingen kvinder vil have deres omdømme eller karriere sat på spil
ved at indrømme, de bruger stoffer på den ene eller anden måde.
Det tyder på, at vi ikke hører kvinderne, fordi det er et større
tabu for dem at tage stoffer end det er for mænd.
Måske hænger det sammen med, hvordan kvinder og mænd
bliver portrætteret i film, i bøger, på lærredet – i populærkulturen
generelt. Her er kvinderne ofte nogle afklædte, afdankede og
sørgelige sjæle, der gør et sidste forsøg på at skyde liv i årerne.
Det klassiske offer-billede.
Meget modsat mændene, som får den her uovervindelige:
‘fuck-verden, jeg tager de stoffer jeg vil, knalder de lækre damer,
jeg vil, og i øvrigt har jeg pisse meget succes og alle elsker mig,
selvom jeg er en elendig far, og hvis jeg dør på stoffer, så levede
jeg da hver dag, som var det min sidste’.
ILLEGAL har dedikeret dette nummer til kvinderne.
Vi håber, at du med dette nummer i hånden vil få et mere nuanceret
billede af kvinder og stoffer, men samtidig har for øje,
at det, du læser, blot er en lille bitte bid – det er kun nogle få
kvinders virkelighed.
Derfor takker vi de kvinder, der turde bidrage. De er med
til at gøre en forskel, med til at nuancere og måske på sigt
bryde tabuet?
