Illegal 6

En kvindes narkobekendelser

Af: Sally Bayer

Jeg kunne lide lugten af min mors neglelakfjerner, den lugt der føles forkert men sært dragende på en og samme gang. Næsen der både drages og frastødes – som en magnet, afhængig af polernes retning. Et sært spændingsfelt mellem rigtigt og forkert. Det er i det spændingsfelt, jeg har eksperimenteret med stoffer.

De lovlige rusmidler:
Det startede forsigtigt med neglelakfjerneren…

…så kom smøgerne, hoste, øve at indhalere, røgringe og luderhvæs med eller uden læbestift på. Ingen virkning som sådan, ville bare ikke være pæn flittig pige mere. Af med mit image.

Alkohol, svær at dossere… hvor mange glas? Flasker?

Højrøstet hysterisk latter. Samtaler om sex og liderlighed

Rosé, Blanc, Rouge, Champagne, Gin, whiskey, vodka og juice. Små grå. Bolcher i billig vodka fra Netto.

Kamufleret gift eller forædlet råddenskab. Alkohol din dumme stodder, som ham man knalder godt med men hvor et forhold er udelukket – dertil er det hele bare for dumt og primitivt.

At være fuld er godt i DK, sjovt, legitimt, kun min egen muslimske baggrund giver barnlig skyldfølelse – jeg drikker ”Satans vand”… Skam… kan heldigvis drikkes væk.

Bevidsthedsudvidelse:
Cannabis, Tjald, ryger, THC, eller bare små fede joints. Velkendt duft hjemmefra. Far der altid søgte ly fra politiet. Sorte små klumper af pollen der duftede berusende når man nuldrer det med fingrene. Helt nye oplevelser. Høj – i hovedet, så håret letter Ørene spidses Mundhulen der bliver lidt tør mens fissen bliver mere våd. Musikken der fylder rummet – hovedtelefoner der sætter mig ud af den normale verden, bare mig og musikken, med THC i blodet ignorerer jeg verden. Har overskud til at grine af den. At ryge med andre er mindblowing fedt.

Afslappende.

Grineflip.

Ædeflip.

Lytteflip.

Flip…

– Koncerter hvor lyden trænger ind i kroppen, vibrerer og flytter rundt på DNA’et. Matador Mix der eksploderer i munden, vingummier der smager for sødt, men alligevel lækkert og chewy.

Pushere har svært ved at tro man har forstand på røg. Kigger mistroisk når hashen lugtes til, overraskelse i øjnene, når eksotiske byers tjald efterspørges.

Modtager postkort fra Indien, med frimærker bag frimærkerne.

Miraculix-LSD-trip, alene hjemme i svigerforældres hus på landet, telefonstikket er hevet ud. Ro og fred, rejser med R og C og får til dato et af mit livs allerstørste oplevelser.

INTET rusmiddel er smukkere end LSD bliver min erfaring. 12 timers rejse i mig selv, min kæreste, bedste ven, Diablo på pc’en, deep house i anlægget og kastanjetræet det smukkeste træ mit øje har set, hvor hvert og ét efterårsblad er tydeligt. Bevidsthedsudvidende! Jo tak!

Mit forhold til naturen og design forandres, jeg græd og forstod Timothy Leary. Et gråt filter i livet er fjernet og det er også et drug jeg kan se mig selv tage som 80-årig. Himmelsk! Bevidsthedsudvidende, ikke afhængighedsskabende, bare SMUKT. Jeg græd næste morgen, mit liv blev aldrig det samme igen, tak, LSD!

Med LSD, THC, Svampe, psykedelia (jeg har prøvet en del) i det hele taget trådte jeg ind i et hemmeligt herreværelse – et rum hvor jeg til dato kun har mødt yderst få kvinder. Og dette herreværelse hvor jeg kommer som uindbuden gæst, men mødes med imødekommenhed (lige bortset fra ham idiot-pusheren der troede han kunne bilde mig ind at jeg skulle starte med at spise en svamp fra Cambodia på størrelse med en hånd for overhovedet at kunne mærke noget). Jeg er her af andre årsager, fordi det er sjovt at fucke med normer og strukturer, fordi det er bevidsthedsudvidende at se mit humør og stemninger forandres gennem kemi der ændrer min perception. Fordi jeg ikke kendte til rigtig og forkert derfor var drugs en mulighed for at forstå mere – stille flere spørgsmål, spontant ud af kemien og få tilsvarende skøre svar fra omverdenen

Det smarte natteliv:
Køber ecstasy af min lillesøster (min familie er speciel) og tager det inden en bytur – nu må det prøves, det som de skriver om i de engelske modeblade. Uden de store forventninger, starter vi med at tage en halv pille, der smager bittert og spændingen i kroppen stiger – vi mærker efter. Ingenting… 30 minutter senere – hov, følte du det? En varmebølge. Nu en bølge mere, efter en time er rusen tydelig. Varmen har spredt sig i hele kroppen og alt er bare godt, empatien føles uendelig – kan se alt fra andres perspektiv, nærmest buddistisk. Ej, vi bliver nødt til at kramme – Ecstasy – jep, det lever op til ordet.

Natklubbens dansegulv er lavet af gummi, alt føles nemmere, lettere på lyserøde skyer. Jeg smiler til verden og den ler tilbage.

Dybe tunge beats – med slag som hjertet vælter ud og ind i kroppen – min hjerne bliver gennemkneppet af sexede lyde, kroppens puls, svedige håndflader, lette fødder, tørre læber og en følelse af at nogen lige har pustet mig blidt i nakken.

Min mor skaffer mig mit første gram coke, gennem nogen der kender nogen rockere – så kvaliteten var høj og det samme var jeg efter at have stået på bagtrappen, med en sammenrullet 500-seddel, narkoen på spejlet, en flot lille rævehale og jeg vidste, at nu nytårsaften, gik jeg over en grænse – ind i den hårde ulovlige narko. Men det skulle prøves, jeg var for nysgerrig. DUNK DUNK DUNK – mit hjerte sad oppe i halsen og den kemiske, næsten citrus-skals-agtige smag flød sært i bagenden af mundhulen og gled ned i halsen. Jeg tog lines resten af natten og var efterfølgende svært skuffet, var det virkelig det? Med årene lærte jeg, at det var meget mere. Kokain er fantastisk at fortrænge på, en ganske fantastisk smertelindrer der lammer sjælen og gør kold. Indimellem er livet så hårdt at det kan være nødvendigt. Eneste hage, det er vanedannende… som smøger, kunne man ende med at tage det dagligt. Jeg stoppede inden det nåede så hvidt…

Hvad har jeg lært?
Jeg vil ikke flygte fra noget, jeg vil lære hvordan jeg klarer den fælles virkelighed der er uden drugs gennem brugen af drugs. Det lykkedes!

Jeg har formået at passe studier og jobs, fået mange gode venner, brændt fingrene indimellem.

Det evige spændingsfelt mellem rigtig og forkert.

Jeg har gjort alt for at udvide min bevidsthed og blive klogere på mig selv og verden, dertil er stoffer en billig og meget intens måde at opleve på, hvis man ikke har råd eller tid til at rejse verden rundt.

Når jeg tænker over dette eventyr i livet, hvori stoffer en gang spillede en enorm rolle og i dag spiller en mindre rolle, så undrer det mig, at jeg har mødt så få kvinder i de miljøer jeg har færdes i. I ILLEGAL læste jeg at kvinder udgør lige omkring 25% af stofbrugerne i DK og det passer nok meget godt med min egen erfaring. Desværre er klicheen, når man tænker kvinder og stoffer, at kvinder er ofre/narkoludere med knald i låget. Sådan behøver det ikke at være. At være fuld er godt i DK, sjovt, legitimt, kun min egen muslimske baggrund giver barnlig skyldfølelse – jeg drikker ”Satans vand”… Skam… kan heldigvis drikkes væk, man kan sagtens være ressourcestærk, begavet, gøre god karriere og være et ordentligt menneske.

Det er desværre de færreste mænd der kan forestille sig en kvinde, så meget som liste en joint ud af tasken og byde den rundt. En joint hun selv har rullet og betalt for af egne penge. De er bare et særsyn, så meget at jeg stadig mindes de to unge fyre der helt (positivt) var målløse over min veninde der stod og røg en joint udenfor en natklub. ”Hvad!?!?! Findes der damer der gør den slags? Fuck, du er sej!”

Derudover har jeg utallige gange mødt mænd, der virkede overraskede over at jeg selv havde betalt for mine stoffer og gerne bød af dem.

Hele den stereotype fremstilling og opfattelse af kvinder og stoffer er frygtelig og jeg har oplevet den på egen krop og set de roller blive fordelt i natten. Som rekreativ forbruger (i dag holder jeg mig til THC’en og alkohol (det er jo uundgåeligt i DK)) er drugs et spændende område for følelseslivet og for livserfaringen. Man kan faktisk blive et mere indsigtsfuldt menneske, det kan være social doping og man kan lære meget om at være menneske på både psykologiske og filosofiske planer.

Jeg kan som kvinde kun anbefale alle ovennævnte drugs i små mængder og i godt selskab (meget meget vigtig, tag stoffer med nogen du stoler på). Gør det første gang med nogen du kender der har taget det før, så får du styr på dosis og en til at hjælpe dig gennem rejsen. Læs om det på nettet og støt op om erowid.org (en hjemmeside, der hjalp mig gennem mine drug-erfaringer, når nu ingen mennesker tør indrømme at de tager drugs).