Om at være flygtning, afvist, bo på gaden og tage stoffer i dk
Format: Digt
Fra starten af hjemløsheden til slutningen af hjemløsheden
blev hjemløsheden mere
At sige “hjemløse har færre bekymringer” er for nemt at sige
Ulveflokken angreb og flåede folk i stykker på frygtens vej
Ligegyldig hvilken baggrund eller nationalitet blev de revet
i stykker
De afklædte sandheden
At løfte sløret deres hjælpsomhed; Det er nålen der syede det
sammen til en synd (kriminel).
Så sætter du ild til din drømme om at købe dig til en
bedre fremtid
de flygtende ulve var før hundene i fangskab
rive sin identitet i stykker, mistede sit navn,
rulle en papirrulle
tændstik i flammer, kalashnikov og slå sikringen fra
Pludselig massemord
En bitter fremtid, en pludselig død
Enhver lighter er ligesom en granat i 40 stykker
Som kaster lys på endnu en identitetsløs i skjul og alle de
flyvende tanker
pludseligt er den splittede familie fra den vej mere
ødelæggende end dette sted
Til bords med Røde Kors som opmuntrer til ødelæggelsen
af menneskerettigheder
Snart på en kold vinterdag, hård og tung
en flok gamle og unge ulve, med kanyler i den venstre arm,
Udmattede og svage
Skudt på uskyldige og det er dette steds skyld
Bedøver de sig for at glemme denne smerte der er mere
frygtindgydende end de unges narkomani og forfald
