Tre dødsfald blandt unge cannabisforhandlere i det nordlige Californien igangsatte, hvad der nu kan betegnes som et nærmest mytologisk projekt: chronic freedom – en serie af særdeles omfangsrige håndlavede bøger fremstillet i et yderst begrænset oplag med en helt specifik målgruppe for øje. Manden bag er den amerikanske kunstner Scott Holmquist, som Jacob Birch fra ILLEGAL har interviewet om dét, Holmquist kalder det eneste succesfulde, hjemlige oprør imod den amerikanske regering; om massemediernes uundgåeligt fejlslagne dækning af illegale stoffer samt “aktiveringen” af hans bøger.
Projektet chronic freedom består af de fem titler: chronic freedom, dirt, light, 3 books og Big Drug Factory – Unfound. Tilsammen udgør de Scott Holmquists indsamling og kortlægning af de forskellige fortællinger, der beskriver, hvordan back-to-the-landbevægelsen og produktionen af cannabis i Californiens Southern Humboldt County har udviklet sig siden slutningen af 1960’erne.
Bøgerne består ikke kun af “klassiske” sider med printet tekst og billeder – de indeholder også elementer som projektiler, sider fra gamle paperbacks og plasticposer.
Kunstneren Scott Holmquist har både foretaget akademiske udredninger om de svenske raggare (subkulturelt fællesskab, der dyrker amerikansk 50’er rockabillyæstetik, særligt biler) og arbejdet som researcher for The Institute for Policy Studies i Washington D.C., før han begyndte at lave kunst. Denne forhistorie præger Holmquists værker, der først bliver til efter lang tids dybdegående research og som regel består af en form for multimedieinstallationer centreret omkring tekster.
For Holmquist – der afskyr både klasseskel og massemediernes nærmest automatiske forvrængning af komplekse emner – har det gennem hele karrieren været centralt at adressere sociale forhold. Denne indstilling ses tydeligt i distributionen af chronic freedom-serien: På trods af, at det har taget årevis at færdiggøre bøgerne, er de udelukkende tiltænkt den ekstremt lille skare af mennesker, der udgør seriens omdrejningspunkt, og går dermed også imod enhver idé om et massemarked. For Holmquist er distributionsformen et politisk statement, og det samme gælder en anden hjørnesten i projektet: De private præsentationer af bøgerne. Her inviterer et værtspar Scott Holmquist og et publikum bestående af 15 til 40 mennesker fra miljøet hjem i private omgivelser, hvor de sammen kan bladre bøgerne igennem, mens de deler tanker og associationer. I slutningen af seancen fortæller Holmquist om bøgernes tilblivelse og svarer på spørgsmål fra de tilstedeværende. Pointen med forsamlingerne er at præsentere cannabisdyrkere for deres egne historier på deres egne vilkår – vilkår, der udelukker massemediernes fordrejede fremstillinger – med nøje gennemarbejdede bøger skabt af genkendelige materialer i et formelt, men trygt og nærmest helligt rum, hvor deltagerne frit kan reflektere og diskutere.
Q&A med Jacob Birch og Scott Holmquist
Birch (B): Hvad var din motivation for at starte chronic freedom-projektet i første omgang?
Holmquist (H): Det var historierne om tre unge mænds dødsfald og begravelser, der i første omgang gjorde, at jeg tog beslutningen om på én gang at redegøre for og hylde den særlige frihed, de nød som følge af deres tilknytning til de cannabisproducerende lokalsamfund i Southern Humboldt County.
Jeg kendte to af de tre mænd. Det hele begyndte med, at en gammel ven ringede mig op og fortalte, at hans stedsøn, som vi kun et par uger forinden havde spist middag med, var blevet dræbt. Den hændelse og de to andre dødsfald gjorde, at jeg pludselig blev opmærksom på, hvad det var for en slags liv, som de succesfulde protester imod cannabisforbuddet havde gjort det muligt for de unge mænd at leve. Faktisk levede de bemærkelsesværdigt velintegrerede liv, hvilket i nogle tilfælde gjorde dem sårbare og på en måde bidrog til drabene af dem og i et af tilfældene til selvmord.
B: På hvilken måde blev de sårbare?
H: De voksede op med forældre og voksne i anarkistiske hippiesamfund på kanten af loven, der som oftest var åbne over for og havde tillid til udefrakommende. Det fungerede på en måde til at afskærme de unge mænd, og det gjorde dem måske mindre forberedte på, hvor rå nogle mennesker kan være.
B: Hvad er historierne bag deres dødsfald?
H: Jeg er lidt tilbageholdende med at svare på det her, da jeg har forpligtet mig til ikke at diskutere detaljer om deres liv uden for bøgerne. Men jeg kan fortælle følgende:
En af de unge mænd tog sit eget liv med en pistol, som han af skyldfølelse altid bar på sig: En del år forinden, hvor han skulle have haft sin vens ryg under en handel, gik det galt, og vennen blev dræbt. Måske lyder det normalt at bære våben i et miljø som det her, men det er det altså ikke. Desuden var han på ingen måde hverken en typisk macho eller våbenentusiast; han var bare virkelig opsat på altid at kunne beskytte sine venner. Det, der for mig er essentielt i denne sammenhæng, er kontrasten mellem hans gode omdømme som mild og rolig og så det faktum, at han altid bar på de her heftige våben. Desuden gjorde det også stort indtryk på mig, hvordan tingene forløb efter hans død: Hvordan hans venner hjalp bedemanden med at få hans krop fra ligposen over i den kiste, som hans mor havde været med til at bygge. Hvordan de samme venner aftenen før begravelsen røg sig skæve og drak sig fulde og gravede en ulovlig grav på den afdødes egen jord. Hvordan de dagen efter lagde kisten op på ladet af en stor og fancy, men mudret lastbil, og sammen med dusinvis af andre lokale førte kisten i optog gennem byen til lyden af bragende reggaemusik, imens de hang ud af bilens vinduer, råbende og hujende til ære for den døde.
Den anden af de tre mænd blev dræbt i 1993 under den samme handel, som jeg nævnte før. Den sidste af de tre havde også et godt ry: Han var kendt for både at hjælpe hjemløse og altid tage godt imod fremmede. Og netop folk, der ikke kom fra byen, blev hans endeligt. I 2003 solgte han på gaden til nogle uden for miljøet, og det endte tilsyneladende i en form for kontrovers. Da køberne stak af, satte han efter dem og blev skudt. Han blev først fundet næste dag, hvor hans far blev ringet op og endte med at sidde ved liget i fire timer, før politiet dukkede op. Efterfølgende blev hans far gentagne gange chikaneret af politiet, der anklagede ham for at dække over detaljer i sagen. Ifølge deres udlægning var mordet resultat af en insiderhandel. Så lige som i de to første tilfælde kan man tale om, at politiet har misbrugt deres magt – de har opført sig som noget nær en besættelseshær uden nogen form for omtanke eller medfølelse.
Det vigtigste, de tre unge mænds historier tydeliggjorde for mig, var hvor usædvanligt vidtrækkende og stærke personlige forbindelser, der fandtes på tværs af sociale skel mellem de forskellige cannabisproducerende lokalsamfund i Southern Humboldt County. Selv om det var deres dødsfald, der fangede min opmærksomhed i første omgang, var det ikke det, der endte med at være mit hovedfokus – det var deres liv og de fællesskaber, de indgik i.
B: Men hvordan blev de her historier så til en bog?
H: I virkeligheden ville jeg slet ikke have lavet en bog. Og jeg ville helt sikkert ikke have lavet fem. Jeg ville have skrevet en artikel om den frihed, som i min optik var særegen for de her unge mænd. Jeg ville have skrevet artiklen for Harper’s [Bazaar], men dét, de efterspurgte, og dét alle andre i New York på det tidspunkt efterspurgte, var – og det her var altså intelligente mennesker – en pothistorie. En latterlig pothistorie, der ville lyde nogenlunde sådan her: “Hippiebørn på Sidespor: Bliver Dræbt i Hashhandler, Køber Silikonebryster til deres Kærester”. Og det er rigtigt, at det er sådan i nogle tilfælde, men det var hverken dét, der interesserede mig eller karakteristisk for, hvad der foregik på et mere generelt plan. I mit forsøg på at undgå, at historien blev offer for dårlig journalistik og for virkelig at sætte mig grundigt ind i emnet, brugte jeg en del tid med den information, jeg allerede havde om de tre unge mænd og på at være sammen med mennesker, der kendte dem. I den proces gik det op for mig, at der kun var én måde at gøre det her på: Jeg var nødt til at lave en bog til og for de mennesker, der udgjorde denne kultur. I løbet af min research fremgik det, at der var én person, som stod alle de afdøde nær, og efterhånden viste det sig at være den oplagte modtager af den første bog. På den måde opstod der en form for rituel overlevering, som blev gentaget for hver udgave. Herefter opstod næste rituelle handling, som var at bytte et fuldt sæt bøger for et parti ulovlig cannabis. Efter det organiserede jeg de første private præsentationer af bøgerne, hvilket viste sig at være den ideelle måde at aktivere bøgerne på.
B: Hvad mener du med at “aktivere” bøgerne?
H: Altså, serien aktiveres først rigtigt, når mennesker med førstehåndsviden omkring emnet samles i et privat miljø og deler deres fortællinger. Det gør, at de små, personlige historier får lov at overleve, hvilket de aldrig ville få lov til i massemedierne. For selv hvis massemedierne overhovedet forsøger at bringe disse menneskers historier, bliver det altid for overvældende for dem med de mange elementer, der kræver forklaring. Desuden kræver det en del metaforer, hvis man skal bygge bro fra den personlige historie til masseformidling. Når det handler om stoffer, rammer massemedierne næsten altid ved siden af, og for folk, der er del af det miljø, som forsøges skildret, ender metaforerne altid med at dræne fortællingerne for liv. Derfor følger der ikke forklarende tekster med til hverken billeder, grafik eller andre elementer i chronic freedom-bøgerne, når der er tale om ting, som jeg ved, at folk fra miljøet kender til. I stedet får disse mennesker direkte kontakt med materialet, hvilket gør de private præsentationer ideelle. På den måde forsøger jeg at understrege en afstandtagen fra massemediernes kommunikationsform, der typisk har været den eneste interaktion, cannabisproducenterne ellers har haft med en medieret version af deres verden: De har set deres venner med tildækkede ansigter på landsdækkende tv forsøge at fortælle deres side af sagen, læst om sig selv i de lokale aviser og hørt deres egne historier fra deres egen lokale dyrkningsradio. Alligevel har intet medie formået at formidle nuancerne i miljøet, fordi de alle har været nødsaget til at gøre brug af massekommunikationens forvrængende greb, hvor man taler til et passivt, ansigtsløst publikum, der ikke altid kan forventes at besidde insiderviden omdyrkning af cannabis.
B: Hvorfor har du kaldt serien chronic freedom?
H: Jeg valgte “chronic”, fordi det fungerede som en god sammenblanding af forskellige meninger og referencer. For eksempel var albummet The Chronic af Dr. Dre ret populært iblandt miljøets unge, og ordet “chronic” er firserslang for cannabis af høj kvalitet. I medicinsk terminologi refererer ordet til en sejlivet sygdom eller lidelse, der bliver ved med at forekomme. Og frihed, på den måde som de her drenge havde den, kunne nogle gange betragtes som en sygdom, der ikke ville gå væk.
B: Og hvad mener du, når du taler om en særegen frihed?
H: For eksempel den frihed, der kommer af både at leve inden og uden for den lovlydige verden. Helt fra barndommen oplevede de en helt særlig handlefrihed, både i rum og bevidsthed. For mig at se var denne frihed langt større end den, man finder på den “rigtige” side af loven. Som unge havde de således mulighed for at vælge, om de ville forblive lovløse cannabisproducenter eller ej.
H: For eksempel den frihed, der kommer af både at leve inden og uden for den lovlydige verden. Helt fra barndommen oplevede de en helt særlig handlefrihed, både i rum og bevidsthed. For mig at se var denne frihed langt større end den, man finder på den “rigtige” side af loven. Som unge havde de således mulighed for at vælge, om de ville forblive lovløse cannabisproducenter eller ej.
Desuden, modsat hvordan det forholder sig i de fleste andre subkulturer på kant med loven, nød man her godt af en del af den offentlige omtale: De unge mænd kunne se, hvordan deres handlinger blev hyldet som ikke alene helt igennem etiske, men også som noget, der gjorde verden til et bedre sted, eftersom en lang række effektive, velgørende og vedvarende institutioner blev finansieret med kapital fra cannabisproduktionen. De unge mænd levede med bevidstheden om, at blandt andet sådanne organisationer blev etableret på grundlag af det gode arbejde, som produktionen og salget af illegal cannabis udgjorde.
B: Nu vi er ved kapital – hvordan finansierede du bøgerne?
H: Jeg skaffede penge hos de lokale dyrkere. Det grå marked i Californien har været temmelig lukrativt.
B: Hvordan opstod de andre bøger efter chronic freedom?
H: Den første var dirt. Den opstod, fordi jeg kom til fundere over størrelsen og designet på gødningsposerne og pludselig ikke kunne komme væk fra ideen om, at de skulle laves til bøger. Når man skærer dem op, minder de om en gammeldags svensk avis – de er store, men ikke for store, og de forskellige designs er ret fascinerende. Der er mange forskellige firmaer, der laver gødningsprodukter til denne type landbrug, og selv om designet henvender sig til cannabisproducenter, gør firmaerne af lovmæssige årsager en dyd ud af aldrig direkte at pointere, at der er tale om produkter til cannabisproduktion – særligt de store selskaber som for eksempel Fox Farm. Den måde, hvorpå de med både tekst og grafik sørger for at sløre, hvad deres produkter i virkeligheden skal anvendes til, resulterer i nogle virkelig utrolige designs.
light var et koncept drevet af to ting: Jeg var interesseret i en sanselig udforskning af indendørs dyrkning og i den æstetik, der knytter sig til de højtryks-sodiumpærer og de dertilhørende tekniske elementer, som man bruger i den sammenhæng.
Den fjerde bog, 3 books, skulle oprindeligt have været en del af chronic freedom, men teknisk blev det for kompliceret. Den består af sammensætningen af tre kommercielle bøger, der alle omhandler amerikansk cannabisproduktion. De blev skrevet nogenlunde samtidig og blev alle distribueret på nationalt plan. Tilfældigvis udgør de den perfekte vifte af forskellige litterære genrer, og de er alle sammen ret gode i hver deres kategori, så jeg endte med at lave en separat bog bestående af de tre.
B: Så 3 books var et biprodukt, der opstod ud af chronic freedom. Hvad med Big Drug Factory – Unfound?
H: Big Drug Factory – Unfound var også et biprodukt af chronic freedom. Det kom sig af, at jeg faldt over en sag, hvor en LSD- og PCP-kemiker var blevet dræbt af politiet i Southern Humboldt, dengang det endnu ikke var et cannabisproducerende område. Drabet endte som forsidehistorie på Rolling Stone, og eftersom forholdet mellem lokale fortællinger og nationale genfortællinger har været en vigtig del af mit arbejde med dette emne, fangede historien min opmærksomhed. Det er denne rytme mellem det lokale og det nationale, inde og ude, de forskellige fortællinger af den samme historie, som hele projektet handler om. Én af de ting, jeg forsøger med Big Drug Factory – Unfound, er at kortslutte den eksterne dialog til fordel for en intern idé om uafhængighed, frihed og selvstændighed. Så for mig udgør Big Drug Factory – Unfound den perfekte afrunding på hele processen, hele historien.
chronic freedom: Seriens ‘moder-bog’ og den mest ‘boglignende’ i både form og indhold på trods af, at den på ingen måde er klassisk konstrueret. chronic freedom er et massivt værk på 20 kg: Omslaget er lavet af egetræ, ryggen er bundet med lædersnor, og indholdet tæller alt fra print af originale håndskrevne dokumenter, lange officielle udredninger om cannabisproduktion til objekter som projektiler, plastikposer og gødningsposer.
Bogen indledes med en kort tekst af Scott Holmquist: “Against Dialogue; and for speaking only to ourselves”, hvori han blandt andet understreger, at projektet er introvert frem for ekstrovert – chronic freedom er lavet til, for og om cannabisproducenterne i Southern Humboldt County.
Herefter følger en række centrale kapitler om tre unge mænd, der alle var førstegenerationsefterkommere af hippie-potdyrkere fra føromtalte miljøer. Disse kapitler handler både om de unge mænds voldsomme dødsfald, men fungerer også som en hyldest til det liv, de nåede at leve.
Bogens tredje sektion beskriver den lokale hip- hopkultur, som de unge mænd var en del af, med originale tekster, interviews og reproducerede artikler.
Den sidste og største sektion i chronic freedom indeholder en omfattende samling af lokale og nationale medieklip, der alle indeholder historier om hippier og marihuana i Southern Humboldt County fra 1969 til 2010, tekster af bidragsyderen Douglas Fir og Scott Holmquist samt interview med 60’ernes og 70’ernes back-to-the-land-settlers og deres nu voksne børn.
dirt: En konceptbog, der centrerer sig om de sidste 40 års ‘dirt’ (gødning) i produktionen af cannabis i Southern Humboldt. Bogen indeholder avisartikler, diverse tekster samt en original gødningsundersøgelse foretaget af den amerikanske regering. Omslaget er lavet af teltkanvas og selve siderne består af gødningsplastikposer.
light: En konceptbog centreret omkring indendørsdyrkning af marihuana: Bogens hovedtekst, sun cave bliss forfattet af Scott Holmquist, er udformet som en sanselig beskrivelse af, hvordan det føles at arbejde under og befinde sig badet i lyset fra den indendørs dyrkningsscene i Humboldt. ‘Omslaget’ består af en træboks, der skaber associationer til de træskure, der typisk bliver dyrket i. light er designet til at hænge på væggen, så man kan bladre vertikalt i siderne, der består af transparente ‘turkeybags’ (dyrkernes foretrukne beholder til opbevaring og smugling af forarbejdet marihuana), som indeholder silketrykt acetat, hvorpå teksten er printet. Bogens yderste sider er lavet af Reflective Mylar® (et materiale, der minder om sølvpapir), som ofte anvendes til beklædning af væggene ved indendørs dyrkning for at reflektere lys. ‘Bogryggen’ består af ‘skelettet’ af to 1000-watt højtrykssodium-elpærer, hvor selve glaskolben er fjernet.
3 books: En ‘collage-bog’, der kombinerer tre nationalt distribuerede paperbacks, som fra hver deres vinkel belyser dyrkningen af marihuana i det nordlige Californien. Udgangspunktet for 3 books er selvfølgelig emnet i de tre paperbacks, men også at de alle udkom nogenlunde samtidig (1984/1985), da den første cyklus af medieinteresse for indenlands marihuanaproduktion var på sit højeste. De tre bøger har i denne kontekst fået nye titler, som svarer til de litterære genrer, de hver især udgør: pastoral, gonzo report og self-portrait.
Formålet med 3 books er både at præsentere læseren for de modsatrettede betydninger, der opstår, når de tre paperbacks sammensættes til én, men også at skabe mulighed for, at nye læsninger kan forekomme.
Bogen er lavet på den måde, at de tre oprindelige paperbacks hver især er blevet skilt ad for derefter at blive sammensat til én stor bog. Det vil sige, at den første side fra hver bog er horisontalt sammensat med første side fra hver af de to andre, og sådan fortsætter det kronologisk hele vejen igennem, fra første til sidste side.
Big Drug Factory – Unfound: Et ‘dokumentarisk assemblage’ centreret om en mand ved navn Dirk Dickenson, der blev dræbt af politiet under en razzia i Southern Humboldt i 1972. Bogen er udformet som en slags mappe med to ‘fløje’. Den ene fløj indeholder en original udgave af Rolling Stone, hvis forside forestiller den døende Dickenson. Den anden fløj indeholder artikler fra lokale aviser, offentlige optegnelser omkring sagen (inklusive retsmedicinerens obduktionsrapport), et interview med en lokal fra Southern Humboldt, der kendte Dickenson samt en udskrift fra en Humboldt-baseret blog, hvor historien blev diskuteret igen i 2006.
chronic freedom serien er et igangværende projekt: Scott Holmquist rejser frem og tilbage mellem den amerikanske vestkyst og Kreuzberg i Berlin, hvor han arbejder på at færdiggøre dirt-bøgerne (han har besluttet at lave 100) samt hors-series udgaver af chronic freedom. Scott Holmquist er stadig i besiddelse af to sæt, som han beholder til fremtidige præsentationer, men ellers befinder størstedelen af bøgerne sig hos private samlere. Skulle man have lyst til at opleve projektet eller udgaver af det med egne øjne, er det heldigvis ikke helt umuligt – de er tilgængelige for offentligheden her:
- Getty Museum, Los Angeles, California, USA
- Bancroft Library, UC Berkeley, California, USA
- Jack Ginsberg Artist Book Collection, Johannesburg, South Africa
- Rare Books and Special Collections, U.S. Library of Congress, Washington DC, USA
- UCLA’s Louis M. Darling Library, California, US
Læs mere om projektet her:
chronicfreedombooks.com
www.scottholmquist.com/books.html
