Amerikanske politifolk, advokater, anklagere og fængselsbetjente har dannet en organisation, der vil ophæve forbuddet mod narkotika. Krigen mod narko er tabt for længst, siger de.
Mens politiet i København laver visitationszoner omkring Christiania for at knalde stofbrugere med cannabis til eget forbrug i lommen, så er mange politifolk i USA parat til at gå i en helt anden retning.
Tidligere og nuværende politifolk, advokater, offentlige anklagere og fængselsbetjente har dannet foreningen Law Enforcement Against Prohibition (LEAP), som arbejder for legalisering af alle typer af stoffer. Det sker som reaktion på, at 40 års krig mod narko ikke har skabt resultater, og at millioner af ellers lovlydige amerikanere hvert år ryger i fængsel for stofbrug – hvad enten det er marihuana, kokain eller heroin.
Jack Cole, der er formand for LEAP, arbejdede for New Jersey State Police i 26 år – heraf 14 år som civilklædt betjent i narkopolitiet – og han påtager sig skylden for, at knap 1.000 amerikanere er røget i fængsel for besiddelse af marihuana.
“Det er jeg ked af. USA bruger hvert år 70 milliarder dollar på krigen mod narko, som har vist sig nyttesløs. Vi forsøger at reducere dødsfaldene, kriminaliteten, afhængigheden og de narkorelaterede sygdomme. Men det er gået stik modsat. Alle fire områder er vokset under krigen mod narko”, siger Jack Cole, der i januar 2010 var i København, hvor han holdt foredrag i Folketinget og for cirka 100 politibetjente på Station City i København.
Millioner ryger i fængsel
Jack Cole kan de tørre tal fra U.S. Bureau of Justice Statistics på rygraden: Da USA indledte sin krig mod narko i 1970, var 1,3 procent af befolkningen afhængige af stoffer. Den andel er ikke faldet, og i dag er det stadig 1,3 procent af befolkningen. Prisen på heroin er over de seneste 20 år faldet til en femtedel. Udgifterne til krigen mod narko er vokset fra 100 millioner dollar i 1970 til 70 milliarder dollar i 2003 – alene i USA. Antallet af overdoser af heroin per 100.000 amerikanere er steget fra 28 til 141. Og hvert år ryger næsten to millioner amerikanere i fængsel for besiddelse af narkotika. Og selvom sorte og mexicanske minoriteter i procent afspejler resten af befolkningens misbrug, udgør de næsten 60% af de fængsels-indsatte for narkokriminalitet.
Han sammenligner narkotika-forbuddet med alkoholforbuddet i 1930’erne, hvor korruptionen voksede, alkoholforbruget steg, kriminaliteten blomstrede – og endnu flere begyndte at drikke. På grund af krigen mod narko har byggeriet af nye fængsler i mange år været en af de hurtigst voksende industrier i USA.
“Vi er nødt til at betragte narkotika som et sundhedsproblem i stedet for et kriminalitetsproblem. På 40 år har vi sendt 39 millioner amerikanere bag tremmer og brugt en billion dollar på krigen mod narko. Og stadig er 1,3 procent af befolkningen afhængige af stoffer. Er det virkelig den rigtige vej, vi går?”, spørger Jack Cole.
“Nej”, svarer han og peger på en håndfuld europæiske lande som eksempel på en anden vej – Schweiz, Holland, Tyskland, Portugal, Spanien og senest Danmark, som har oprettet fixerum for stofbrugere.
“Tallene taler for sig selv. Hiv-smitte og hepatitis er faldet til det laveste niveau i EU. Der er ganske få narkodødsfald. Omkring 20 procent af stofbrugerne har helt droppet stofferne. Kriminaliteten er faldet med 60 procent. Hvad venter vi på?”, spørger Jack Cole.
Han understreger, at LEAP ikke arbejder for at promovere stoffer, men for at fjerne kriminaliseringen af stoffer.
LEAP har 80.000 medlemmer i USA. Flere og flere lande kommer til. For nyligt gæstede Maria Lucia Karam, en tidligere dommer fra Brasilien og formand for LEAP i Brasilien, København, hvor hun holdt et oplæg om status på “The War on Drugs” og LEAPs arbejde. Det kan du læse i sin fulde længde på www.illegalmagasin.dk.
LEAP kan du læse mere om på: www.leap.cc
