I ekkoet af USA’s nultolerance og hårde linje over for narkotika, lyder nu tonerne af en historisk forandring i håndteringen af stofbrugere og mennesker med afhængighed. I løbet af de seneste år er USA’s dominerende tilgang til narkotika langsomt begyndt at ændre på sig. Det er nu langt fra uvant at høre om amerikanske stater der afkriminaliserer, eller helt legaliserer cannabis til rekreationel eller medicinsk brug. Denne artikel handler derimod ikke om cannabis legalisering, men om afkriminaliseringen af alle euforiserende stoffer. Mens verden gennemgår den globale sundhedskrise grundet Covid-19 pandemien, har USA en sideløbende national sundhedskrise, hvad angår stofafhængighed og overdosisdødsfald. Artiklens første del retter derfor blikket mod staten Oregon, der i november 2020 skrev historie med vedtagelsen af tiltag 110, der afkriminaliserer alle former for narkotika. Afslutningsvis gennemgår artiklen en række erfaringer fra stofbrugerne i Portugal, hvor narkotika brug har været afkriminaliseret siden 2001.
Stof situationen i Oregon
For bedre at forstå grundlaget for Oregons radikale og omfattende tiltag om at afkriminalisere narkotika, er det brugbart med et kort overblik over stofsituationen i Oregon. Den årlige nationale undersøgelse fra 2019 om stofbrug og afhængighed i USA viser, at Oregon, med sin befolkning på 4.2 millioner mennesker, ligger blandt top tre af staterne, hvad angår forekomsten af stofbrug og afhængighed. De seneste tal på området viser, at 339 mennesker i Oregon døde som følge af en opioid relateret overdosis – et årligt antal, som har ligget nogenlunde stabilt siden 2012. Den nationale undersøgelse giver samtidig et bekymrende indblik i statens manglende muligheder for at tilgå behandling. På nationalt plan rangerer staten nemlig nr. 48, i forhold til muligheden for at kunne modtage behandling for stofafhængighed.
Stemmerne bag afkriminaliseringen
For at nuancere årsagen bag vedtagelsen om at afkriminalisere narkotika, giver følgende afsnit et indblik i den oplevede situation i Oregon. Op til valget modtog tiltag 110 både førstehåndsberetninger og støttende argumenter fra over 100 organisationer, indeholdende alt fra lægefaglige, kirkelige, retshåndhævelses- og borgerrettighedsgrupper. Af argumenterne fremgår det, at straf som reaktion på stofbrug og afhængighed, samt manglende behandlingsmuligheder, anses som et alvorligt problem i staten.
Med godt én ud af 11 borgere med afhængighedsproblematikker, og mellem en til to overdosisdødsfald dagligt, er der opbakning for en radikal ny tilgang på stofområdet. Af støtterne tegner der sig et billede af, hvordan kriminaliseringen aktivt forværrer sociale vilkår og opbryder familier. Holdningen er, at den negative situation skal ses, som et direkte resultat af retsforfølgelsen og den dårlige adgang til behandling. Yderligere beskrives det hvordan kriminaliseringen virker afskrækkende fra at søge behandling, samt hvordan politiindsatsen uproportionelt rammer minoriteter hårdest. Støtterne beskriver hvordan fængselsstraffe og plettede straffeattester, skaber massive og langsigtede udfordringer, for at kunne deltage i samfundet. At være straffet for besiddelse, skaber ifølge støtterne barrierer over for deltagelse på arbejdsmarkedet, men også i forbindelse med eksempelvis boligsøgning, samt godkendelse af studie -eller boliglån. Retsforfølgelsen opleves dermed som en dyr, skadende og ineffektiv tilgang, som ikke løser opgaven, men aktivt forværrer sociale vilkår. Anbefalingerne var derfor, at vedtage tiltag 110 og dermed anse stofbrug og afhængighed som en helbredsmæssig problemstilling, og ikke længere som en forbrydelse.
For mange borgere i staten var d. 3. november 2020 derfor ikke blot en vigtig dag af hensyn til præsidentvalget, datoen symboliserede ligeledes et historisk opgør med USA’s hidtil dominerende narkotikapolitik. Med over 58 % af vælgerne som stemte for vedtagelsen af tiltag 110, blev Oregon den første stat i USA til at afkriminalisere alle typer af narkotika. Besiddelse af mindre mængder af stoffer er dermed ikke længere en hændelse, der kan straffes med fængsel. Fremover skal besiddelse af mindre mængder af narkotika som heroin, metamfetamin, kokain, samt sortbørsmedicin, som eksempelvis oxycontin, være afkriminaliseret. Det er dog vigtigt at stoppe kort op, for at tydeliggøre forskellen mellem en legalisering og en afkriminalisering. Det er fortsat ulovligt at sælge og at fremstille, eller at være i besiddelse af større mængder narkotika. Afkriminaliseringen betyder derimod, at mennesker med afhængigheder ikke længere skal straffes og håndteres af det strafferetlige system blot for mindre besiddelse af narkotika.
Tiltag 110 – The Drug Addiction and Recovery act og finansieringen bag
Lad os se nærmere på indholdet og formålet med afkriminaliseringen, samt hvordan at tiltagets finansiering og implementering er opbygget. Hensigten med tiltaget er blandt andet at gøre op med statens hidtidige strafferetlige tilgang, som forværrer de allerede presserende sociale problemstillinger i staten, som hjemløshed og fattigdom. I stedet skal afhængighed for fremtiden anses og anerkendes som en helbredsmæssig problemstilling, der skal afhjælpes af sundhedssektoren gennem forebyggelse og adgang til gratis behandling. Tiltaget agter dermed at forsøge, at løse en svingdørs problematik i forhold til at anholde og retsforfølge de samme personer igen og igen, uden at afhjælpe årsagen. Besiddelse af mindre mængder af narkotika resulterer nu i stedet i en bøde på 100 USD, der kun skal betales i tilfælde af, at borgeren ikke ønsker at gennemføre en gratis helbredsundersøgelse.
Som en del af implementeringen nedsættes en overseelse og tilregnelighedskomité, der løbende skal dokumentere udviklingen, og sikre at tiltaget bliver udført efter hensigten. Gruppen skal bestå af repræsentanter fra blandt andre interesseorganisationer, akademikere, mennesker med afhængigheder, samt læge- og social- faglige personer med speciale i misbrug. Tiltaget indeholder ligeledes en række underpunkter og krav til implementeringen af afkriminaliseringen, som blandt andet at sikre bedre adgang til behandling. Som en del af tiltaget etableres der 15 døgnåbne behandlingscentre fordelt over hele staten, hvilket skal sikre at alle borgere, der ønsker behandling for deres stofafhængighed, kan tilbydes gratis stofbehandling året rundt. Finansieringen af denne radikale nye tilgang, foregår delvist gennem skatteindtjeningen fra det legaliserede cannabis salg i Oregon, samt gennem besparelserne fra retssystemet, som følge af færre stofrelaterede anholdelser, retsforfølgelser og fængslinger.
Hvad oplever stofbrugerne i Portugal?
For at sætte Oregons afkriminalisering i perspektiv, kan det som nævnt indledningsvis, være interessant at se mod erfaringerne fra stofbrugerne i Portugal. I en stofbruger evaluering af Portugals afkriminaliseringsmodel, udført af organisationen INPUT, International Network of People who Use Drugs, synliggøres en række af stofbrugernes fortsatte udfordringer.
Til trods for de store forbedringer stofbrugerne har oplevet efter afkriminaliseringen, er der stadig udfordringer. Selvom stofbrugerne er blevet afkriminaliseret, er narkotika stadig ulovligt. Derfor oplever stofbrugerne til stadighed at blive forfulgt og chikaneret af politiet. De oplever fortsat at politiet stopper dem og udfører kropsvisitationer, hvor selv mindre mængder stoffer til eget forbrug bliver konfiskeret. Af evalueringen fremgår det ligeledes, at stofbrugerne oplever at blive dæmoniseret og stigmatiseret som kriminelle og farlige mennesker. Produceringen og salget af narkotika er fortsat kriminaliseret, hvilket medfører en række problemstillinger for stofbrugerne. For at købe narkotika i Portugal er det stadig nødvendigt at de begiver sig ud på en uovervåget og ureguleret stofscene, styret af det kriminelle miljø. Udover den hyppige kontakt til et farligt miljø, er der samtidig problemstillinger i forhold til urenheder og varierende styrke i stofferne, hvilket kan medføre en forhøjet risiko for at brugerne tager en overdosis.
At se stofafhængighed som en sygdom har ifølge evalueringen medført, at stofbrugere anses som værende syge og viljesvage mennesker, der burde tage imod sundhedsfaglig hjælp til at ændre deres liv. Dette synliggøres særligt gennem den behandlingstvang og ufrivillige rehabilitering, som brugerne fortæller er en integreret del af Portugals afkriminaliseringsmodel. Dette er dermed bidragende til at fjerne stofbrugernes egen handlekraft til at leve et liv, som de selv ønsker det, fri for samfundets fordømmelse. Afslutningsvis lyder kritikken af Portugals nuværende tilgang, at stofbrugere fortsat bliver ekskluderet fra at deltage i politiske diskussioner om beslutninger på stofområdet. Beslutninger der vedrører deres liv. Anbefalingen er derfor fra INPUT, at Portugal indfører en revideret og fuld afkriminalisering og ikke blot en delvis afkriminalisering som tilfældet er nu.
