Klage fra en stofbruger til justitsministeren
Vi har fået lov til at vise udpluk af et brev fra en stofbruger der har fået nok. Brugeren har brug for fred og brug for at det ikke er det kriminelle miljø der styrer livet. Der er brug for at fjerne det kriminelle aspekt for at få fred til at være sig selv – og kunne styre selv. Stofbrugeren fortæller om et system uden hjælp og om myndigheder og politi der arbejder efter deres eget gebet. Stofbrugeren opfordrer Justitsministeren til at regeringer arbejder sammen for at skabe fred: “Regeringer kan arbejde sammen for at stoffer ikke er kriminelle, så vi ikke skal tæskes, møde kriminelle og være kriminelle. Kom nu, hvis I vil hjælpe os må I samarbejde og afkriminalisere os!”
Ved deadline for Illegal havde stofbrugeren ikke fået svar fra Justitsministeren.