“Hun vil ha’ en rapper” var en landeplage for seks år siden. Nu er den 35-årige danske rapper Jooks igen aktuel – denne gang med pladen Dyr, hvor alkohol har haft en fast plads i studiet under produktionen og indspilningen. Fortalt til Michelle Færch
Hvordan er dit forhold til musik og stoffer
helt generelt?
»Jeg har et meget åbent forhold til musik og stoffer. Meget af den bedste musik er blevet lavet af folk så langt væk fra den ædru virkelighed, som man kan komme. Stoffer har givet os noget af den bedste musik i verden, men de har også revet nogle guddommelige talenter for tidligt fra jorden. Så stoffer står for mig som noget konstruktivt, der samtidig besidder den ultimative destruktive kraft. Jeg har stor respekt for stoffer.«
Hvordan bruger du stoffer privat, og hvordan
bruger du det i forhold til din musik?
»Jeg har aldrig fucket rigtigt med hårde stoffer. Jeg havde en kort periode for mange år siden, hvor vi festede igen- nem på coke, men jeg kunne mærke, at mit ego ikke kunne klare at blive pumpet kunstigt op og piftet dagen efter. Jeg har lavet et enkelt track på streger, og det blev virkelig ikke særligt godt. For mig savnede stoffet det fokus, som mu- sikken har brug for. I mine teenageår og 10 år frem røg vi meget hash og pot. Jeg kiggede på en bunke billeder af tiden med Rent Mel forleden, og på samtlige billeder havde vi nogle kolossale lyn i kæften. Weed kan skabe et fokus og en afslappethed, som gør, at man kan dykke ind i musikken, men der følger også en dovenskab, som kan gøre processen besværlig. Weeden skabte en nærhed i øjeblikket, men jeg har altid hadet at være bagskæv – den der følelse af ikke rigtigt at kunne fange sine følelser dagen derpå. Efter Rent Mel-tiden havde jeg blandt andet derfor en lang række år, hvor jeg var helt ædru, når jeg lavede mu- sik. Det gav mig et klart fokus, men musikken blev måske også en smule for kontrolleret og perfektionistisk. På min sidste plade Dyr har vi haft alkohol i studiet under produk- tionen og indspilningen af numrene. Alkohol er for mig det perfekte stof i studiet, fordi det skaber et rum, hvor jeg når at skrive, hvad jeg faktisk tænker og føler, inden jeg når at reflektere over, hvordan det vil blive opfattet. Altså vi taler en hyggebrandert – ikke plakatfuld – for så bliver det noget lort. Og det er ikke en nødvendighed at drikke for at kunne indspille. Jeg laver også musik ædru, men jeg elsker de aftener, hvor vi mødes, åbner en flaske studiesaft og stiller skarpt på øjeblikket.«
Hvad er din mest mindeværdige oplevelse
med et stykke musik på stoffer?
»En af de oplevelser, jeg aldrig glemmer, var, da vi for længe siden spillede live med Rent Mel i Herlev eller noget i den stil. Vi var både fulde og skæve, men Tegnedrengen (Thomas Pålsson, Illegals billedredaktør red.) tog prisen. Han var så skæv, at han mellem to numre faldt i søvn på scenen til stor fornøjelse for både os og publikum. Det mest imponerende var, at han så midt i et nummer genopstår fra sin brandert og rapper sin tekst på det rigtige sted. Det er et meget fint billede på, hvor vi var henne på det tidspunkt.«
Hvordan oplever du, at stoffer bliver brugt
i dit musikmiljø?
»Der har altid været meget kokain – måske mere før end nu, og folk var på det tit og ofte. Jeg ser stadig stoffer til sammenkomster, men folk er blevet mere rolige med dem, og indtaget er blevet mere privat – det er ikke stofferne, det handler om, det er musikken og samværet, der er i fokus, og hvis der så er nogen, der er på noget, så er det deres sag.«
Bruger du stoffer i arbejdsprocessen eller live?
»Alkohol i studiet, men ikke så meget live. Jeg har erfaret, at jeg spiller bedst live på max to til tre genstande. Der er for meget fysik i det at optræde, til at det er sjovt at være dopet, og så er det at spille, det at stå foran folk med sin musik det vildeste high nogensinde. Adrenalin og dopa- min i stride strømme. Når det går helt amok, er det nær- mest orgastisk – kuldegysninger og hjertetorden.«
Hvad er dine egne musikoplevelser som publikum, imens du har været på stoffer?
»Jeg har set mange koncerter baskeskæv. Det betyder, at jeg har haft nogle euforiske oplevelser i moshpitten, men at detaljerne fortrækker sig i tågerne. Jeg har også prøvet at være alt for skæv og gå glip af store koncerter, hvor alle efterfølgende er oppe at flyve over musikken, mens man selv bare står og savler lidt i baggrunden.«
Har du noget musik, du foretrækker at sætte på,
når du er skæv?
»Vi havde en lang periode, hvor vi helt klassisk hørte Cypress Hill og røg hash på alt, hvad vi kunne finde – spand, tjubang, bong, tulipan-joints. ’Temples of Boom’ er nok den plade, jeg har hørt højest, imens jeg var høj.«
Kan du beskrive, hvad det gør for dig, når du
enten laver musik eller hører musik på stoffer?
»Musik kan – også i ædru tilstand – tilbyde dig et nyt rum, du kan træde ind i – et helle i hverdagen. Dette rum bliver forstørret og væggene bliver forstærket, hvis man dykker ind i musikken i en rus.«
Kan du give eksempler på, at du har brugt
stoffer aktivt, konstruktivt eller måske destruktivt?
»Den weed, vi røg over en lang periode, gjorde det hele. Den satte os i gang, samlede os og motiverede os kon- struktivt, men når lysten til at blive skæv overtog lysten til at lave musik, blev det destruktivt.«
Har du nogle dos and don’ts i forhold til stoffer
og musik i kombination?
»Der gælder de samme regler som i kombinationen af stoffer og liv: Pas på dig selv – gør ikke noget, du ikke har lyst til, og sørg for at være omgivet af mennesker, du holder af.«
