10.000 mand stærk. Verden største og rigeste guerillahær, FARC, har gennem 50 år kæmpet mod grådige feudale godsejere, højreorienterede dødspatruljer og Columbias regulære styrker, hæren, der med USA’s mægtige militærmaskine i ryggen er en af verdens bedst udrustede og bedst finansierede – kun overgået af Israel og Egypten i amerikanske støttedollar. Hvordan? Topografi, harme, kokain og senoritas.
For alle, der drømmer om en bedre og mere retfærdig verden tilvejebragt gennem væbnet kamp, er der er ikke noget, der kan sætte fantasien i gang som billedet af en ung smuk kvinde i khaki tøj. Mørke brændede øjne. Et kæmpe sort garn på en baggrund af tæt grønt jungleløv. Rank holdning. Nougatbrun glinsende hud. Og så den obligatoriske kalashnikov over skulderen.
FARC’s bondehær består af 40% kvinder. Sikkert alle sammen smukke og velduftende. Men skulle du en dag møde Maria fra dine drømme, vil hun som den naturligste ting i verden blot hælde sin Kalashnikov ned i halsen på dig og bortføre dig til en fangelejr i Amazonas.
En stor del af FARC’s indkomst stammer fra kidnapninger. Kun overgået af indtægterne fra Colombias eksportvare nr.1 Kokain.
FARC’s terræn er Amazonas. Det er Los Llanos, de vidstrakte og sumpede landmasser i øst. Og så er det de samme ufremkommelige bjergskråninger i Andesbjergene, hvor koka-planterne gror.
En lille undseelig busk, ikke ulig en stuebirk, der fletter sig ind i den lokale flora, så den nærmest er umulig at spotte fra Black Hawk-helikopterne, der gennempløjer det colombianske luftrum.
Lige her, under en palme og lidt bølgepap, midt i koka-plantagen, hvor der høstes fire gange årligt, forarbejdes kokainen fra blade, til store hvide blokke af coke. Ren kokain.
Opskriften er enkel: En ordentlig skudefuld kokablade. Hak dem til mos med en busktrimmer. Bland med cement og vand. Benzin. Til sidst lidt Kaustisk soda. Lad det trække i to timer. Si bladene fra. Tilsæt svovlsyre. Herefter Kaliumsalt, der gør væsken hvid. Kog indtil væsken er borte – og du står med et produkt der er millioner værd på Europas gader. Nemmere end at bage en cupcake!
Kokain er FARC’s skæbne. Deres fjender tegner gerne og ofte et billed af dem som storproducenter af kokain. Pølsesnak. FARC har ikke nødig at stå og koge kokainsuppe i junglen. Det gør Columbias bønder meget bedre. Til gengæld er FARC tit den eneste myndighed i mange af Columbias landdistrikter, og så gør de som myndigheder gør – opkræver skatter.
Der er en fast skat pr. ton cement, benzin og svovlsyre – enhver ingrediens til kokaingryderne – der passerer en af FARCs kontrolposter.
Fred
FARC og den colombianske regering forhandler for tiden om en fredsplan i Havana, Cuba.
Regeringen udfra en erkendelse af at FARC ikke kan bekæmpes militært. FARC ud fra en erkendelse af, at de er stærke nok til at fortsætte kampen, men ikke til at vinde den.
Udover aftaler om jordreformer og politisk indlemmelse, ønsker FARC at narkotika reformer bliver en del af aftalen. Her punkt syv i deres forslag:
In development of the general guidelines of the “Anti-drug policy for the sovereignty and good living conditions for the rural poor”, the FARC-EP present eight minimum proposals for the seventh item: “The consumption of psychoactive drugs as a public health problem and decriminalization of consumers”:
- Recognition of the consumption of psychoactive drugs as a public health problem
- Democratic and participatory design and implementation of policies against the consumption of psychoactive drugs
- Centrality of state responsibility regarding the consumption of psychoactive drugs
- Prevention of the consumption of psychoactive drugs
- Therapeutic, rehabilitative treatment for and harm reduction of the consumption of psychoactive drugs
- State funding of policies against the use of psychoactive drugs
- Structural reforms to social security in health
- State regulation and de-penalization of the use of psychoactive drugs
FARC kan godt være lidt lange i spyttet. Men det Guerillaerne slår på tromme for i deres fredsudspil er, det vi på godt dansk kalder, afkriminalisering af stoffer!
Hillemænd, for nogle progressive bønder.
