Det her er fortalt med et blik på min fortid, hvor jeg levede og åndede for den næste fest. Jeg har været virkelig glad for fest, musik og stoffer, men på et tidspunkt begyndte det at gå skævt for mit sind. Depression og angst kom ind i billedet sammen med for meget MDMA og hash. Jeg gik til psykiater, men frem for at få hjælp mistede jeg min tro på behandlingssystemet. Derefter tog jeg sagen i egen hånd og betroede mig i stedet til psykedeliske svampe, som er det mest ægte og bedste, jeg nogensinde har taget. Jeg vil gerne være anonym, fordi jeg søger job, så kald mig bare Casper. Jeg er 26 år, og her er min historie om svampe og angst.
Jeg er opvokset i Dragør, hvor jeg udviklede en trang til at have det vildt. Jeg var tiltrukket af fester og stoffer, og på et tidspunkt begyndte jeg at tage for meget MDMA. Jeg læser meget om stoffer, inden jeg indtager dem, så jeg ved, hvad jeg skal passe på med, men med MDMA havde jeg misforstået noget. Jeg tog det lykkeskabende stof med for små mellemrum og i for store mængder. Jeg kunne tage et helt gram for mig selv på en aften, og nogle gange blandede jeg det også med ketamin – det vi kalder julemix. Jeg tror, at jeg til sidst fik en slags kemisk depression, udløst af at min hjerne ikke kunne nå at restituere mellem mine trips.
Jeg følte mig nedtrykt og fik social angst på samme måde, som jeg før havde prøvet det under hashrus. Når jeg sad i bussen og mødte folk, der var bekendte, så vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle opføre mig. Jeg vidste ikke, om jeg skulle sige ‘hej’, fik svedige håndflader og jo tættere jeg kom på mit busstoppested, desto mere ubehageligt fik jeg det. Med hashen var angsten altid midlertidig, og det pres, der opstod inde i min krop, var altid direkte forbundet med mit forbrug af cannabis. MDMA skabte en mere permanent afmatning i mit hoved, og jeg besluttede mig for at søge hjælp. Hos psykiateren blev jeg mødt med et spørgeskema. Jeg synes, det var helt til grin, den måde han sad med spørgeske- maet og sagde, at så kunne jeg lige prøve det her ritalin i forhold til min ADHD, som jeg altså ikke har. Han sagde til mig, at det ville være lige som nat og dag, men jeg følte ikke, at det gjorde nogle af de ting, jeg havde håbet på. Jeg endte med at bruge det til, når jeg skulle i byen, for så følte jeg mig lidt mere energisk.
Jeg havde det stadig skidt og begyndte at søge alternative veje. Jeg blev træt af feste, i takt med jeg læste mere og mere om den psykedeliske verden, og svampe var en af de ting, der var med til at give mig svar på, hvorfor jeg havde det, som jeg havde. Jeg havde prøvet at tage det allerede som 19-årig, men nu var det anderledes. Jeg fandt ud af, at det kunne bruges til mere end bare at trippe for sjov. I et sommerhus med min kæreste tog jeg den største dosis, jeg har taget: 3,5 gram. Svampe er lidt mystiske, for du ved aldrig, hvad der kommer til at ske. Du kan måske planlægge dine omgivelser og dirigere dit svampetrip i en bestemt retning, men du ved aldrig med sikkerhed, hvad der vil ske.
Den her gang var overvældende, for når jeg lukkede øjnene, følte jeg stadig, at jeg kunne se. Som om der var to forskellige verdener. På et tidspunkt følte jeg, at jeg var blevet fuldstændig skør – som om jeg aldrig nogensinde ville blive normal igen. Jeg kiggede mig i spejlet og så grøn hud på mine hænder. Det er svært at forklare, hvad der herefter skete, udover at jeg fik indsigt i min angst. Jeg brækkede mig, og det føltes, som om at jeg nærmest blev ren- set for en masse lort inde i mig selv.
Jeg tror, at psilocybin kan være med til at nulstille angsten, så man får en mere virkelig opfattelse af verden. Der er en masse døre i bevidstheden, og lige så snart jeg tager psilocybin, føler jeg, at alle dørene bliver åbnet op til underbevidstheden. Det er meget overvældende – især hvis man har mange spøgelser i skabet – men jo mere man er sig selv, og jo mere ærlig man er over for sig selv, desto lettere tror jeg, trippet bliver. Jeg tror, alle trip har noget med sig, der kan gavne.
Det gavnede i hvert fald mig. Efter et års tid med depression kunne jeg mærke, at jeg kom ovenpå igen. Jeg fandt en anden måde at have det vildt på i mit træningscenter i Dragør. Jeg begyndte at konkurrere i athletic fitness, og for at kunne gøre det, skulle jeg leve ekstremt på en ny måde. Jeg skulle begynde at gå op i min kost, passe på min krop, og for tiden drømmer jeg om at bruge min oprindelige uddannelse i design & business for at udfordre mig selv intellektuelt. Jeg tror ikke, at det er svampe, der har givet mig overskuddet tilbage, men de har hjulpet mig et skridt på vejen.
