Gaming, shopping, træning, binge-watching, alkohol, stoffer,
dating, kosmetisk kirurgi, arbejdsnarkomani, overspisning,
porno, sikke meget sjov og ballade der findes i verden!
Altså hvis man kan styre det. Og det ikke lige pludselig
er det der styrer en, og du ikke kan få nok.
Planetens ræs og de mange indtryk og muligheder der
lokker, det er nemmere end aldrig før at dulme og hive fat i det
store dopaminhåndtag og hit the jackpot. YES!!
Men så fik du de der sko. Den bil der. Gennemførte
den ironman der. Det trip. Det knald. De nye bryster. Den palle
med chokolade. Men hvad så nu? Hvad skal du så ha?
Coronaens hærgen har nok ramt de fleste hårdt på
angstkontoen. Isolation og lockdown. Pludselig står det hele stille.
De fleste er blevet afhængige af deres mobil. Benene
bærer kroppen rundt med øjnene klistret til skærmen. Verden
er derinde og ikke omkring os. Det er derinde det hele sker.
Man kan klikke sig til alt. ALT. ALT I HELE VERDEN!
Kun batteritiden sætter grænser, en uendelig strøm af under-
holdning, det ene overtager det andet, hvorfor stoppe?
Nogen tager endda telefonen med ud når de skal
skide. Måske er det dig? Du skal ikke gå glip af noget vel?
Når verden bliver for kompliceret, eller når det er svært at hånd-
tere de følelser der dukker op når tingene føles svære, så er det
nemmeste at dulme og flytte fokus væk fra en selv.
Men hvor går grænsen mellem at hygge sig med noget
og ikke at kunne fungere uden? På et tidspunkt ved man godt at
man er ude på et overdrev, men fortsætter.
Fordi det føles godt. Jo længere tid der går, des sværere
er det at komme tilbage til sig selv og alt det man indeholder,
og følelsen af tomhed kan føles overvældende.
‘Man’. Ja, det er dig og mig jeg skriver om. Du ken-
der det sikkert godt. Eller også benægter du det for dig selv.
Hjernen er en snedig satan. Den ved godt hvad den vil ha’ og
hvordan den skal få det.
Den danske vinter, hærget af mørke, kulde og regn – virker
uendelig. Man skal virkelig tage sig sammen for ikke at blive
suget ned i et stort sort hul og lade det dark force overtage
hele butikken.
Det kræver selvdisciplin og en god forbindelse til
venner og familie at holde sig oppe, etablere gode sunde vaner
istedet for de dårlige. Pludselig ligger jeg i min seng og skyller
bjerge af pommes frites med remo ned med en tsunami af
rødvin og fortærer en halv palle chokolade til dessert mens jeg
scroller på mobilen og ser en TV-Serie og skriver vigtige ting på
min to-do liste. Den dårlige samvittighedsliste. Den er mega-
lang og virker helt uoverskuelig! Åååh, pludselig netshopper
jeg i trøst og får et mega adrenalin kick da jeg finder endnu en
fucked up Mickey Mouse figur på Ebay til samlingen! Juhuuuu!
Yeeeha! Lykken spreder sig i min krop. Aaaaaah. So satisfying!
Jeg har fundet ud af at det eneste der giver virkelig ro og balance
for mig på sigt er vinterbadning, meditation, gåture udenfor
i lyset, musik, ikke være for meget en natteravn og så jævnlig
kontakt til nære venner man både kan grine og tale åbent med
om alle de skamfulde pinlige ting, som jo nok er dem der skal
dulmes. Kommer de op i lyset er der ikke så meget brug for
at dulme alle de svære følelser. Det kan være ekstra svært at
navigere i, når man er vokset op i en familie hvor man ikke talte
om tingene og alle negative følelser var skamfulde, og skulle
udsones på ens værelse. Man kunne komme ud når man var
glad igen. Ligesom social media tit er et stort showroom hvor
man kun viser hvor fedt man har det. Når man har det. Det kan
være rigtig svært at være voksen og selv styre hele butikken. Det
hjælper hvis man tør være pinlig og ikke-perfekt. Og kan tilgive
sig selv når man ikke er det. Perfektionisme er en dræber.
Feks denne tekst. Og tegningen. Jeg bliver aldrig fær-
dig eller tilfreds. Det bliver jo aldrig godt nok. Det er et under
hvis du læser dette nu og ser min tegning! Så blev det alligevel
færdigt. Og det føles faktisk godt.
Som en gammel stolt skipper fra Esbjerg Havn ‘mæ
begge ben i æ jord’ engang mumlede ud af sin pibe: ‘Det går sgu
nok altsammen’.
