Det koster samfundet en halv million om måneden at finansiere én stofbrugers afhængighed af illegale stoffer.
Èn afhængig stofbruger forbruger illegale stoffer for ca 2.000 kr. om dagen. Det er ca. 15 kugler kokain. For at tjene 2.000 kr. skal der stjæles for 20.000 kr. om dagen. En Iphone til en købspris på 5.000 kr., koster 500 kr. på gaden. En steg fra Føtex til 500 kr. koster 50 kr. på gaden. En stofbruger skal stjæle for 10.000 kr. for at tjene 1.000 kr. Det er forholdet 10:1. Det er selvfølgelig ikke alle stofbrugere der finansierer deres forbrug ved tyveri. Man kan også sælge sex, hustle, betle, samle flasker eller sælge stoffer. Eller man kan sælge ILLEGAL! For hver gang du køber ILLEGAL tjener stofbrugerne 20 kr. – det svarer til en samfundsværdi på 200 kr. – og en stor menneskelig anerkendelse og hjælp til stofbrugerne.