af Torben OlanderIllegal 2

Filmanmeldelse: Bad Lieutenant

(1992) af Abel FerraraDeroute

En strømer med stødt stigende spillegæld mishandler sin krop med alkohol, og alt hvad stationen kan tilbyde af konfiskerede stoffer, imens han efterforsker voldtægten af en nonne. En ubehagelig velspillende Harvey Keitel er den korrupte og navnløse Lieutenant med en kompromisløs nedtur foran sig. Han sniffer coke, imens han kører sine børn i skole, gambler sine egne og kollegaernes penge væk, skræmmer vidner fra vid og sans, tjekker kvindelige lig ud som var de stadig varme, og intimidere unge kvinder på gaden i en legendarisk og grænseoverskridende pervers scene.

Afhængighedens psyke er ubehageligt nærværende i hver eneste scene, og Keitel leverer psykiske sammenbrud på stribe, imens et beskidt og trøstesløs New York flimrer forbi bilens ruder. At nonnen tilgiver sine to voldtægtsforbrydere og nægter at identificere dem mildner ikke vores hovedperson, der dog kommer på andre tanker efter et hallucinerende møde med Jesus.

For Ferrara er opklaringen af forbrydelsen dog sekundær, og filmen er som sådan ikke en traditionel krimi eller thriller. I stedet får Harvey Keitel på godt og ondt den plads og tid, han skal bruge for at spille sig helt ud i det ekstremt perfide. En imponerende og underholdende bedrift. Med Bad Lieutenant følger Ferrara op på King of New York fra 1990, der også er centreret om stoffer og skyggesidens USA. Den er bestemt også det værd at bruge tid på, hvis man vil se Christopher Walken folde sig ud som koldblodig stofdistributør.

Filmen er udgivet på DVD og Blu-ray og desuden tilgængelig via Netflix.