Illegal 8

Skæve arbejdstider

Af: Bjarke Windahl Pedersen

På arbejde. På stoffer. På samme tid. Der er givetvis flere danskere, som har prøvet det, end danskere, som taler åbent om erfaringen. Men to nyuddannede sociologer har fået en række danskere i vidt forskellige jobsituationer til at fortælle om netop det. Et fællestræk er, at stofferne ændrer oplevelsen af arbejdstiden, fortæller sociologerne til ILLEGAL!

Tror du, at stoffers forbindelse til arbejdslivet alene kan være som et muligt flugtmiddel fra stress, tidspres eller fysisk udmattelse, er der måske grund til at genoverveje din første indskydelse. For brugen af stoffer handler ikke nødvendigvis kun om at glemme eller flygte fra sit arbejde. Faktisk kan det stik modsatte også være tilfældet,
Sociologerne Lea Trier Krøll og Maj Witte har i deres speciale fra Københavns Universitet interviewet 16 danskere, hvis brug af stoffer også spiller en rolle for oplevelsen af deres arbejdsliv:
“Dem, vi har interviewet, fortæller bestemt ikke, at stoffer altid hjælper dem, eller at de aldrig har haft dårlige oplevelser med brug af stoffer. Men for flere af dem kan stofferne også være en måde til at forbedre bestemte arbejdssituationer præget af blandt andet grænseløs arbejdstid eller krav om effektivitet. Her føler de ikke, at de i store træk bliver dårligere til deres arbejde, tværtimod oplever flere, at deres stofbrug i nogle situationer hænger fint sammen med deres arbejde”, siger Lea Trier Krøll.
Hun tilføjer om personerne, de har interviewet, at de alle har et rekreativt stofbrug, som også spiller ind i deres arbejdsliv, ligesom de alle har stor erfaring med og viden om de stoffer, de bruger.
Desuden er det en pointe for sociologerne, at selve undersøgelsen af tidsoplevelsen var deres eget valg.
“De havde ikke nødvendigvis selv tænkt, at stofferne ændrede deres tidsoplevelse, men i vores interview med dem blev det ofte tydeligt, at der skete noget med deres oplevelser af arbejdstiden, når de brugte stoffer”, siger Maj Witte.

Den grænseløse arbejdstid
Både arbejdsmæssigt og aldersmæssigt er der betydelige forskelle mellem de dan- skere, som sociologerne har interviewet. Jurister, konsulenter, en sælger, en musi- ker, en jord- og betonarbejder, en gulvtek- niker, en reklamemand, en lærer og andre i alderen 20 til 55 år medvirker i studiet, alle under krav om anonymitet, men samtidig med ønsket om at være med til at nuancere synet på stoffers rolle i det arbejdende Danmark.
De foretrukne stoffer er helt overve- jende kokain, amfetamin og cannabis: Rusmidler, der er kendt som henholdsvis uppers og downers på grund af måden, de stimulerer kroppen på. Og ifølge sociologerne er det ikke tilfældigt hvilket stof, der knytter sig til hvilken type arbejde.
“Det kendetegnende for dem, vi har talt med, som bruger cannabis i og efter arbejdstiden, er det grænseløse arbejdsliv. De er en del af en arbejdskultur med e-mails og arbejdstelefoner, som tages med hjem, og flydende grænser mellem fritid og arbejdstid. For dem er det i høj grad en individuel udfordring at styre arbejdstiden – og her kan det at sænke kroppens tempo med cannabis opleves som et positivt brud med effektiv og udflydende arbejdstid”, siger Maj Witte.

Amfetamin og deadlines
Her er der tale om for eksempel konsulenten, reklamemanden og læreren. Gulvteknikeren, jord- og betonarbejderen og en sælger bruger i bestemte arbejdssituationer omvendt kokain og amfetamin, som typisk øger kroppens tempo.
“De, som bruger kokain og amfetamin, har jobs, hvor ting skal være færdige til en bestemt deadline, og hvor der skal arbejdes hurtigt og effektivt. En jord- og betonarbejder fortalte, at det var fedt at arbejde på amfetamin. Han oplevede at blive mere fokuseret og energisk. Bygningen stod færdig til tiden. Og dermed gjorde han også mester glad. Mange af dem, vi talte med, følte et godt flow i deres arbejde, og de nød oplevelsen af at arbejde effektivt”, siger Maj Witte.

Hver sin tid
I sociologernes studie har fokus været på den personlige oplevelse af tiden, og de understreger, at der ikke er nogen entydig forbindelse mellem uppers, downers og oplevet effektiv arbejdstid.
“Cannabis sænker dig, men langsomheden kan give adgang til noget, der opleves som en effektiv tidsoplevelse. En jurist oplever eksempelvis, at når hun ryger og arbejder, bliver hun mere fokuseret, og at hun dermed bedre kan fordybe sig i en given sag og blive hurtigt færdig. Omvendt kan den hurtige rus, som kokain og amfetamin kan give, gøre dig ineffektiv. Pointen er, at et bestemt rusmiddel ikke giver en bestemt tidsoplevelse. Det handler om hele situationen: Hvilken opgave de står overfor, og hvordan de indstiller sig på at bruge rusen”, siger Lea Trier Krøll.
Netop studiet af oplevet arbejdstid har de valgt, fordi det berører en menneskelig fællesnævner.
“Man kan godt se rusmidlerne som en teknik til at tage kontrol over, hvordan tiden opleves. Det, der gør det så interessant for os at arbejde med som sociologer, er, at vi alle har subjektive oplevelser af tid i hverdags- og arbejdslivet, som vi sjældent er særlig bevidste om. Og mange af os forsøger individuelt at finde forskellige måder at styre tiden, så den opleves mere behagelig”, siger Lea Trier Krøll.

Med stofbrugernes egne ord

“Det er det der mentale kick, der er i det. Kokainen er det der boost, det der hurtige sus, rus”
-Lasse, scenetekniker, om kokain

“Tiden gik hurtigere, og arbejdet var nemmere at lave. Altså, du når mere. Jeg har altid knoklet, ik, men jeg kunne bedre koncentrere mig, når jeg havde taget det der. Og det gik skide godt!”
-Torben, jord- og betonarbejder, om amfetamin

“Jamen, lige pludselig var klokken 12, lige pludselig var klokken 18. Tiden forsvandt”
-Niels, gulvtekniker, om kokain

“De fleste, der har prøvet sådan nogle telefonsalg, synes jo, at det er mega-irriterende, at folk siger: ‘Jamen, jeg gider ikke snakke med dig’. Og det fjernede det der amfetamin fuldstændig. Jeg var måske mere overbevisende i min stemme. Og når folk sagde ‘Jamen, jeg gider ikke tale med dig,’ så tog jeg mig ikke så meget af det. Så ringede jeg videre. Så jeg var dobbelt så effektiv.”
-Thomas, sælger, om amfetamin

“..hvis jeg ryger, så har jeg muligheden for at fokusere i højere grad, end jeg har, hvis jeg ikke ryger.”
-Mikkel, musiker, om cannabis

“Det sætter bare min hjerne i gang. Og jeg kan skrive meget mere, og det bliver godt. Det er ikke engang, fordi det er noget rod. Men det er som om, mine sanser bliver forstærket. Men det er også fordi, at hvis jeg væger at slappe af, så bliver mine sanser virkelig afslappet, men hvis jeg vælger at lave en aktivitet, hvor der skal være fart på, jamen så kommer der mere fart på end normalt. Så gør man bare tingene hurtigere og mere effektivt, og jeg bliver mere fokuseret, om det så er en lille detalje inde i en bog, eller om det er et notat, jeg skal sidde og skrive, eller om det er en plet, jeg bare skal have fra køkkenbordet, så bliver jeg mere ivrig, og det skal bare gøres.”
-Ida, jurist, om cannabis

“Jeg kan godt lide, når jeg tvinger mig selv til lige at grounde. Og lade være med at gå og tænke over et eller andet. Så er det rart bare at kunne sige tijui, så er vi lige her. Kigger lige…. prøver lige at – bare bruge det til at have et moment, hvor phhhuuui..”
-Michael, reklmaemand, om at ryge cannabis i arbejdstiden

“Så kan jeg godt finde på at ryge en joint om aftenen, så kan jeg sige: ‘Nu kan jeg ikke tage min telefon mere’. Så det er en stopklods; og samtidig så gør det, at du sådan rent mentalt slår fra, fordi nu har du trykket på den der knap: Så nu er dagen slut.”
-Peter, jurist, om cannabis