Illegal 2

Reefer songs

Af: Robert M. Walker
Illustreret af: K.M. Nielsen

Dj og skribent Robert M. Walker har under indflydelse af
overspringshandlinger med dansk, rockerfrit pot støvet
plader af fra 20 ́erne og 30 ́erne.

På en rejse til Californien engang i 90 ́erne, var jeg ude at støve plader op til samlin- gen. I et antikvariat fandt jeg en plade, hvis titel virkede særligt dragende : “Reefer songs – 16 original jazz classics” På bagsiden af coveret læste jeg, at det var en samling af jazz-numre fra 30 ́erne med kunstnere som f.eks: Cab Calloway, Harry “The hipster” Gibson, Chick Webb, Sidney Bechet o.a. Egentlig ledte jeg den dag efter alt muligt andet musik, men da pladen så spændende og lovende ud røg den sam- men med andre gode fund med tilbage til København.

Jazz fra 30 ́erne, havde egentlig ikke nogen plads i min musikalske orientering. Jeg kendte en lille smule til Bessie Smith og hendes sprogligt frimodige skildringer af forholdet mellem mand og kvinde, og gennem Blues Brothers filmen en gang i firserne kendte jeg Cab Calloway.

Det foretrukne stof i jazzmiljøet igennem “De brølende 20 ́ere” og 30 ́ernes økonomiske depression, var marihuana. Opfindsomheden i beskrivelserne af den grønne plante er stor, og utallige er de oftest humoristiske eksempler på brugen af slang.

I ethvert miljø har man sit særlige sprog, sit slang. I numrene på “Reefer songs” er det f.eks: “Vipers drag”, “The man from Harlem” eller “Here comes the man with the jive”, hvor teksterne er rundhåndet krydret med tidens slang, “The jive talk”. Det var fra bydelen Harlem, hvor jazz og swingmusik var den foretrukne musik til en festlig aften i byen, at “Jive talk” udsprang. I spændingsfeltet mellem festmiljøet og den kriminelle underverden blev sproget tilsat et sprogligt skud inspiration fra avisernes sladderspalter og universitets- miljøer. Så af den vej bliver sangene et stemningsbillede på hverdagsdialogen på gaden, som et dokumentaristisk sandhedsvidne.

For mig krævede det da også ordbogs- opslag at tilfredsstille min nysgerrighed og forstå teksterne til fulde. Det kastede lys over betydninger og overraskende referencer til den åbenlyst hyppige brug af marihuana og hedonistisk lummerhed.

Nogle af ordene var:

Puff – At ryge pot
Reefer man – En pot-ryger.
G-man – Systemets mand, der generer borgerne.
Hoochie coocher – En sprød kvinde der vri-der sig i liggende erotisk dans.

Numrene på pladen Reefer songs var, dengang som nu, smittende og fængende. Både de højspændt energiske eller de langsomme eftertænksomme numre. Enten handlede de om løssluppen stemning og festligt meget gang i den, med mere end almindelig høj cigarføring, eller også handlede de om at være nede og skyde genvej til at komme på fode igen. Alle med referencer til rygeren i form af slang som : Marijuana / pot / weed / T-stick / Mezzows best .

Selv finder jeg det sjovt, hvor mange af ordene fra perioden, der er blevet til låneord i dansk eller har dannet skole for den engelsktalende rygerkultur. De fleste af numrene på denne lp “Reefer songs” forholder sig positivt til rygeren, men hvis man leder lidt, finder man dog på andre antologier numre som: Marijuana warning, The menace of Marijuana, Killin Jive og Pot hound blues.