Med de populære Narcocorridos har Mexicos narkokarteller ført Krigen mod Narko ind i fjendens lejr og åbnet en flanke i populærkulturen.
Siden Mexicos Præsident Felipe Calderon i 2006 lancerede den lokale version af “Krigen mod Narko” er rædslerne i USA’s sydlige nabo taget til måned for måned. Over 5 år, er 47.500 mennesker døde i narkorelateret vold, alt sammen akkompagneret af de umulige toner fra en trækharmonika, brede overskæg, nappa og nylon og skudsikre veste – Mexicos udgave af gangsta rap, Narcocorridos. Genren er ligeså gammel som det første æsel der krydsede grænsen mellem USA og Mexico med en balle pot på ryggen og udfordrede myndighedernes forståelse af rigtigt og forkert. Men det syntes som om, at for hvert nye afskåret hoved, bliver de særlige hymner, der ærer og glorificer lokale narkogangstere, mere populære. På begge sider af grænsen.
Æstetikken er symbolsk vold. Forgyldte AK-47 rifler, Skudsikre veste med similisten, SUV’er på størrelse med bybusser og unge tøser i næsten ingenting. Lyrikken giver et glimt af livet i overhalingsbanen – som narkogangster eller smugler, og mudrer begreberne om de gode og de onde i “Krigen mod Narko”. Narco corridos er historien om de illegale polkarytmer som ikke ville dø.
I Mexico lytter både bedstemor og knægten nede på hjørnet med. Myndighederne svar på Hymnernes indtog i populærkulturen er forbud. I flere delstater må Narcocorridos ikke spilles i radioen. Men narkoballaderne er ligeglade. Lyden af kokain toner over Mexico og flyder samme vej som sin muse, ubesværet over grænserne
Con cuerno de chivo y bazooka en la nuca / Volando cabezas a quien se atraviesa / Somos sanguinarios, locos bien ondeados / Nos gusta matar.narkoballader
– Movimiento Alterado: “Sanguinarios del M1”