Reefer songs

Reefer songs - Illustration af K.M.Nielsen
Illustration af K.M.Nielsen
Det foretrukne stof i jazzmiljøet igennem “De brølende 20 ́ere” og 30 ́ernes økonomiske depression, var marihuana.
Dj og skribent Robert M. Walker har under indflydelse af overspringshandlinger med dansk, rockerfrit pot støvet plader af fra 20 ́erne og 30 ́erne
Af: 
Robert M. Walker
På en rejse til Californien engang i 90 ́erne, var jeg ude at støve plader op til samlingen. I et antikvariat fandt jeg en plade, hvis titel virkede særligt dragende : “Reefer songs - 16 original jazz classics” 
 
På bagsiden af coveret læste jeg, at det var en samling af jazz-numre fra 30 ́erne med kunstnere som f.eks: Cab Calloway, Harry “The hipster” Gibson, Chick Webb, Sidney Bechet o.a.
 
Egentlig ledte jeg den dag efter alt muligt andet musik, men da pladen så spændende og lovende ud røg den sammen med andre gode fund med tilbage til København. 
 
Jazz fra 30 ́erne, havde egentlig ikke nogen plads i min musikalske orientering. Jeg kendte en lille smule til Bessie Smith og hendes sprogligt frimodige skildringer af forholdet mellem mand og kvinde, og gennem Blues Brothers filmen en gang i firserne kendte jeg Cab Calloway. Det foretrukne stof i jazzmiljøet igennem “De brølende 20 ́ere” og 30 ́ernes økonomiske depression, var marihuana. Opfindsomheden i beskrivelserne af den grønne plante er stor, og utallige er de oftest humoristiske eksempler på brugen af slang.
 
I ethvert miljø har man sit særlige sprog, sit slang. I numrene på “Reefer songs” er det f.eks: “Vipers drag”, “The man from Harlem” eller “Here comes the man with the jive”, hvor teksterne er rundhåndet krydret med tidens slang, “The jive talk”. 
 
Det var fra bydelen Harlem, hvor jazz og swingmusik var den foretrukne musik til en festlig aften i byen, at “Jive talk” udsprang. I spændingsfeltet mellem festmiljøet og den kriminelle underverden blev sproget tilsat et sprogligt skud inspiration fra avisernes sladderspalter og universitetsmiljøer. Så af den vej bliver sangene et stemningsbillede på hverdagsdialogen på gaden, som et dokumentaristisk sandhedsvidne. 
 
For mig krævede det da også ordbogsopslag at tilfredsstille min nysgerrighed og forstå teksterne til fulde. Det kastede lys over betydninger og overraskende referencer til den åbenlyst hyppige brug af marihuana og hedonistisk lummerhed.