Justitsministeriet svarer...

Kopi af svar fra Justitsministeriet
Kopi af svar fra Justitsministeriet
I sidste nummer af ILLEGAL bragte vi uddrag fra en skrivelse fra en anonym stofbruger, der ville fortælle om overgreb og vold. Tæv hele livet. Tæv fra Kriminelle. Tæv fra politi. Stofbrugeren foreslog i brevet til Justitsministeriet, sendt via ILLEGAL, at regeringer kunne samarbejde for at afkriminalisere stofbrugere.
Af: 
Michael Lodberg Olsen

Så kom der endelig svar. Fra en embedsmand der hedder Janus. Han starter med at fortælle, hvor mange henvendelser de får, og at de virkelig ikke kan svare og tage stilling til dem alle.

Ministeriet fortsætter: “Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at lov om euforiserende stoffer henhører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.”

Det er svært ikke at komme til at le. Det er ikke ligefrem SOSU-assistenter under cover stofbrugerne møder. For størstedelen, er den eneste lov om euforiserende stoffer, de har mødt, den der bliver brugt til at smide dem i fængsel. Gi ́ dem bøder. Visitere dem. Konfiskere deres stoffer. Sidst vi tjekkede var det Justitsministeriets resortområde.

Ministeriet afslutter med “... takker for den interesse, De har vist sagen”. 

Virker det en anelse ufølsomt og arrogant over for en person, der har levet et helt liv med stoffer og lidt alle de konsekvenser, et liv som kriminel stofbruger medfører?

“Jeg er blevet tævet som barn - og som voksen. Jeg er blevet banket hele mit liv. Jeg ønsker at glemme det dårlige liv. Jeg ryger kokain - det hjælper - også på min epilepsi. Det dulmer mit liv, men jeg er nødt til at skaffe det kriminelt. Andre piger skal prostituere sig for at skaffe penge, andre stjæle eller tigge.”

... takker for den interesse, De har vist sagen! 

Stofbrugeren er sagen og I, kære ministerium, burde være en del af løsningen!

Mere om det samme: