Lad hampen blomstre i by og på land

Af: 
Af Boe Sallingboe, produktudvikler og selvstændig gartner

Cannabis Sativa, hampeplanten, har gennem århundreder været en nyttig plante i Danmark. Cannabis har været brugt i medicinsk øjemed i årtusinder, og dens psykiske virkning er beskrevet i den kinesiske kejser Shên-Nungs berømte farmakopé fra ca. 2.000 år før vores tidsregning. Historisk set har hampeplanten og dens produkter været en betydelig indtægtskilde for Danmark og det øvrige Europa, og der forskes i disse år massivt i plantens enorme potentiale i alle mulige sammenhænge; i fødevareindustrien, inden for tekstil og beklædning, i medicinsk øjemed, som foderplante, brandsikkert interiør til biler, isoleringsmateriale og brændstof.

Hampens frø er et skatkammer af nyttige og sunde næringsstoffer, olier og fibre med egenskaber, som forsøges frembragt syntetisk i industriprodukter til medicinalvarer og som erstatninger i tvivlsomme fødevareprodukter. Som kostfiber indeholder frømassen 40 % reel substans, og der er mere vigtig næring i hamp end i noget andet enkelt landbrugsprodukt overhovedet. Planten har ydermere en høj biomasse, så der bliver et stort udbytte pr. kvadratmeter, hvilket er perfekt til især produkter som isolering og brændstof. Hampens stærke fibre kan i dag forædles til de samme egenskaber som kulfiber.

Hamp er en smuk plante, som let kan dyrkes i bynære områder, på altaner og terrasser. Hampen kræver en del sol for at modnes og trives – samt høje potter med vandreservoir og god dybde til det kraftige trådrodnet, som er centreret omkring plantens pælerod. Hampeplanten kan gødes med kaffegrums og lidt naturgødning, og de store bæreblade klippes med jævne mellemrum forsigtigt af, hvis de skygger for de øvrige planter i bedet, altankassen eller krukken. Hamp tiltrækker både bestøvende insekter og småfugle og tilfører lidt jungle og eventyrstemning til enhver byhave, terrasse eller altan. Desuden er det en god hurtigt voksende plante at sætte mellem stauder og græsser.

Studier fra Agroøkologi ved Aarhus Universitet viser, at hampen også vil være en gevinst for landbruget, hvis den plantes som sædskifte. Hampens tætte bladfang udkonkurrerer de fleste slags ukrudt, og den trætter ikke jorden, men har derimod en genoprettende effekt på udpint og forurenet jord. Brug af planten kan mindske behovet for ukrudtsmidler og vækstfremmere betydeligt. Oven i alt dette er hampen anerkendt, sammen med pil og birk, som oprensningsplante til forurenet jord, og den bruges overalt i verden på tidligere industriarealer samt efter oliekatastrofer og kemiske ulykker.

Hampens potentiale som rusmiddel er således ikke dens virkelige styrke. Ikke desto mindre er det denne egenskab, som er årsagen til, at hampen ikke blomstrer overalt i by og på land. I Danmark er det kun tilladt at dyrke såkaldt THC-fattige sorter, som kan bruges til blandt andet dyrefoder. De titusindvis af ganske almindelige borgere, som gerne vil ryge lidt pot i ny og næ, er derfor i høj grad henvist til stærk importeret hash og det industrielt fremstillede skunk, som er tilgængeligt for alle – om end illegalt – over hele landet. Det er et marked, som kontrolleres af gangstere, men kontrollen omfatter ikke aldersgrænser, produktsikkerhed eller afregning med Skat. Og alt imens statens kamp mod det illegale marked dræner budgettet for milliarder, kriminaliseres mennesker, der ellers ikke kunne finde på at køre uden lys på cyklen.

Flere amerikanske stater har for længst indset, at der er et vedvarende stort forbrug af cannabis i befolkningen generelt, og at intet tyder på, at det vil ændre sig. Man åbner derfor nu op for salg og brug af cannabisprodukter til både medicinske brugere og til folk, der bruger cannabis rekreativt. Det sker fra særlige “coffeeshops” i stil med dem, vi kender fra Holland. I sin tid var det faktisk den amerikanske regering, der pressede på for at få cannabis med på listen over forbudte stoffer. Nu, hvor holdningen er blødt op i USA, kan vi bare vente

på, at det samme sker i Danmark. Der er mange gode grunde til at genoverveje hampens rolle i samfundet – ikke mindst fordi hamp også er en sund afgrøde med stort afkast, som gør den til et reelt økonomisk alternativ til eksempelvis produktion af svinefoder og eksport af juletræer. Dansk natur og miljø har simpelthen behov for hamp.

Samtidig med en givtig kommerciel udnyttelse til forskellige formål kan en legalisering medvirke til en afkriminalisering af borgerne samt milliardindtægter i skat, moms og afgifter. Og mens både statsapparatet og almindelige borgere således kan drage fordel af legalisering af hampedyrkning til personligt brug, fjernes en ganske betydelig del af kundegrundlaget for den ulovligt importerede og langt mere skadelige hash. Mens der ikke kan påvises en sammenhæng mellem potrygning og lungekræft, har hashrygere, der blander deres hash med tobak, flere hundrede gange større risiko for at udvikle lungecancer end ikkerygere.

Samfundsøkonomisk vil det være en god forretning at give høsttilladelse, på lige fod med eksempelvis salg af fiskekort, til personer over 25 år til dyrkning af et vist antal kvadratmeter med cannabis til eget brug. Dyrkning af hamp på brakmarker og kommunale eller statslige arealer vil også kunne fungere som socialøkonomiske projekter for mennesker på kanten af

arbejdsmarkedet. Desuden er der et stort potentiale for nye, bæredygtige virksomheder med økologiske hamp-produkter. Hamp er godt for byen, miljøet og landbruget. Og ud over, at det rent psykisk er en rar fornemmelse at være lovlydig, har borgerne også fysisk godt af at lave noget gartnerarbejde.